23948sdkhjf

Produktionsfejl koster Demant op mod 100 millioner kroner

Oticon Medical, som udgør forretningsområdet Hearing Implants i Demant-koncernen, trækker nu produkter tilbage af typen cochlear-implantater, fordi en mindre del af dem har vist sig at være behæftet med fejl.

Samtidig stopper koncernen salget af pågældende implantat, der går under navnet Oticon Medical Neuro Zti.

Demant anslår, at tilbagetrækningen vil koste mellem 70 og 100 millioner kroner i engangsudgifter, primært som returnering af allerede solgte implantater.

Desuden bliver der tale om tabte salgsindtægter og tabt omsætning resten af året og et stykke ind i 2022, da Demant stopper salget af implantaterne.

Det oplyser Demant i en selskabsmeddelelse.

Fejl i produktionen

Tilbagetrækningen sker, fordi koncernens eget kvalitetssystem har oplevet en stigning af fejl på Neuro Zti implantaterne. Virksomheden forklarer i selskabsmeddelelsen, at det er en produktionsfejl, der gør, af den hermetiske lukning i implantatet er blevet forringet.

Det betyder, at de elektroniske komponenter kan udsættes for fugt og dermed risiko for at sætte ud af drift.

Demant skriver, at fejlen påvirker op mod 3.976 Neuro Zti implantater. Pr. 13 oktober havde virksomheden identificeret 28 enheder, hvor der er var fejl eller mistanke om fejl.

Virksomheden understreger, at fejlen ikke udgør en sikkerhedsrisiko for brugeren.

- Til trods for en lav forekomst af funktionsproblemer med vores cochlear-implantater har vi nu truffet denne frivillige foranstaltning for at leve op til vores løfte om at levere produkter af højeste kvalitet i alle henseender. (...) vi er naturligvis meget kede af den forstyrrelse og ulejlighed, som dette medfører for vores patienter og kunder, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem med at løse de problemer, de måtte støde på, siger Søren Nielsen, koncernchef og administrerende direktør i Demant.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078