23948sdkhjf

Byggearbejder falder fire meter ned på Aarsleff-byggeplads

En byggearbejder faldt tidligere på måneden fire meter ned og landede på ladet af en lastbil, da personen lænede sig op af et rækværk, som gav efter. Det skriver Lokalavisen Aarhus.

Ulykken skete ifølge mediet på Lighthouse-byggeriet på Aarhus Ø, og det er Per Aarsleff, der er entreprenør på byggeriet. Arbejdstilsynet har derfor givet Per Aarsleff et strakspåbud om at sikre rækværk og skærme på pladsen. 

Hos Per Aarsleff oplyser Ulrik Therkilsen, afdelingsdirektør for byggerier i vest, til Lokalavisen Aarhus, at ulykken er ved at blive undersøgt:

- Det er korrekt, at vi har haft en hændelse med en medarbejder, der faldt ned i forbindelse med demontage af en platform. Medarbejderen har det efter omstændighederne godt og er ikke kommet alvorligt til skade. Vi er i gang med en intern undersøgelse for at fastlægge de nøjagtige omstændigheder og har derfor ikke flere kommentarer på nuværende tidspunkt, skriver afdelingsdirektøren i en mail til mediet.

Lokalavisen Aarhus skriver, at rækværket gav efter, da sceptrene er fastgjort med to bolte i et beslag, men den øverste bolt var demonteret, så de væltede, da personen støttede sig til rækværket.

Licitationen – Byggeriets Dagblad forsøger at få en uddybende kommentar fra Per Aarsleff. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078