Omsætningen i den familieejede anlægsentreprenør M.J. Eriksson A/S er dalet med 10 pct. fremgår det af virksomhedens nyligt offentliggjorte årsrapport for det skæve regnskabsår 2020/21.
Men trods faldet i omsætning er det lykkedes den Brøndby Strand-baserede virksomhed, som målt på omsætning hører blandt landets største anlægsentreprenører, at lande et resultat på 65,2 mio. kr. - næsten identisk med året forinden, hvor selskabets resultat efter skat og finasielle poster lå på 65,9 mio. kr.