Foto: Danske Vandværker

De politiske forhandlinger om en ny kemiindsats gik i gang medio september. Regeringen har i alt afsat 304 millioner kroner til nye biocid- og kemiindsatser over de næste fire år. Og vi ved, at der på regeringens to-do-liste også er en ny pesticidstrategi, da den nuværende udløber i år. Begge områder er af stor interesse for os i vandforsyningen, for mange vandværker har udfordringer med at finde godt  grundvand. Og der er brug for en helhedsorienteret plan, som tager højde for alle de stoffer, vi ikke ønsker at finde i vores vand.

PFAS i kød og fisk

Miljøminister Lea Wermelin lægger i forhandlingerne om kemiindsatserne op til, at man bruger kræfter på at gøre EU’s kemikaliestrategi til nye fælles EU-regler, så kemikalier, der kan ændre vores arveanlæg,  gøre det svært at få børn,  være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende eller skade naturen, automatisk bliver forbudte. Som en del af de nye EU-regler på kemiområdet arbejder miljøministeren for et EU-forbud mod fluorstoffer kendt som PFAS. I Danske Vandværker har vi et godt stykke tid været meget optagede af netop PFAS.

Det var den meget triste kød-sag i Korsør som for alvor slog fast, at vi kan have en udfordring. Senere har vi blandt andet kunnet læse i en artikel i Jyske Vestkysten, at det giftige PFOS, der tidligere var lovligt i brandslukningsskum, nu også findes i fisk i Vadehavet, og miljøchefen i Esbjerg Kommune kan ikke udelukke, at stoffet i fiskene stammer fra den gamle brandskolegrund. Fem-seks år gamle prøver fra vandboringer på brandskole-arealet viser, at det sundhedsskadelige stof er i grundvandet. Vi kan også læse i pressen, at forsvaret tilsyneladende har kendt til PFAS-forureninger i mange år og endda selv har ment, der skulle gøres noget ved det.

Hvem er ansvarlig for hvad?

Sagen om PFOS rejser en række principielle spørgsmål. Er vi dygtige nok til at arbejde på tværs af myndighedsområder? Jeg tænker for eksempel på rollefordelingen mellem Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, regionerne og kommunerne. Og hvad sker der egentlig, når vi springer fra miljøområdet til forsvarsområdet? Risikerer vi, at sager om uønskede stoffer falder på gulvet midt imellem de to berømte stole, fordi det kan være uklart, hvem der er ansvarlig for hvad?

Pesticider har vi efterhånden fået rimeligt godt styr på, men det halter gevaldigt med andre kemiske stoffer, som vi ikke vil have i vores vand. Og hvem har den overordnede og koordinerende rolle, når det handler om stoffer, som bruges bredt? For grundvandsbeskyttelse handler om mere og andet end pesticider, og vi har brug for en bred indsats mod uønskede stoffer i grundvandet, uanset hvilke stoffer der er tale om, og hvor de er blevet brugt.

Vi skal være på forkant

Det helt store spørgsmål er, om vi reelt har styr på, hvad der i dag ryger ned i grundvandet med fare for at forurene vores drikkevand. Jeg synes, det ville være godt, hvis politikerne både i forhandlingerne om kemiindsatserne og også i forbindelse med den kommende pesticidstrategi indtænker grundvandet i et større perspektiv. Det er vigtigt, at vi er på forkant med udviklingen, så vi ikke om en generation eller to får endnu større udfordringer med at finde godt drikkevand, fordi vi ikke investerede i tide.  Det er den eneste vej til at sikre, at danskerne også ude i fremtiden kan skænke sig et godt glas vand direkte fra hanen.

Artiklen er en del af temaet Samfund.