23948sdkhjf

Nyt datomærke lander på millioner af fødevarer

En lang række store fødevareproducenter har tilmeldt sig en ny datomærkning, som er lanceret af madspildsappen Too Good To Go.

Mærkningen går ud på, at forbrugerne skal se, dufte og smage på produktet, før de smider det ud - og den vil ifølge Too Good To Go havne på over en milliard varer om året i Europa.

Ideen er, at de nye mærker skal forbedre forståelsen for, hvornår en vare er for gammel.

Det eksisterende "Bedst før" er kun en vejledende dato, mens "Sidste anvendelsesdato" indikerer, at man kan blive syg af at indtage varen, hvis datoen er overskredet. Og den skelnen er over halvdelen af de europæiske forbrugere ifølge Too Good To Go i tvivl om.

Mærkatet bliver en integreret del af emballagen på produkter fra nogle af verdens største producenter i både ind- og udland. På lanceringstidspunktet er der planer om at indføre mærkatet på over 30 millioner varer årligt i Danmark - og på over én milliard varer årligt på europæisk plan. 

Verdens største fødevarekoncern, Nestlé, indfører mærkatet på en række brands i foreløbigt 10 lande.

Den amerikanske fødevaregigant Mondelēz er også en del af initiativet. Den implementerer i første omgang mærkatet på de verdenskendte Philadelphia-oste i Danmark, Sverige, Norge og Finland. 

Herhjemme kan mærkatet allerede nu ses på mælk og yoghurt af mærket Engvang i Lidl-forretninger landet over. Det vil derudover blive implementeret på en lang liste af produkter fra bkandt andre Rema 1000, Unilever, Danone, Ota Solgryn, Meyers, Taffel, Daloon, Orkla, Rynkeby, Kims, Bornholms Mosteri og Dryk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079