23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Nordiske Medier
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tyskere køber nordsjællandsk membranproducent

Ovivo, der er ejet af tyske Skion Water, har købt Lynge-virksomheden Cembrane.

Cembrane blev grundlagt i 2014, og producerer keramiske membraner til rensning af vand og spildevand. Virksomheden blev stiftet af Lasse Andreassen, der ligeledes ejede selskabet sammen med sin familie.

Cembranes teknologi er integreret i mere end 450 installationer i 65 lande

Ovivo og Cembrane har samarbejdet siden 2018, hvor de to virksomheder indgik en licensaftale. Siden da har Ovivo integreret Cembranes teknologi i en række af sine egne løsninger.

- Vi er begejstrede for at byde Cembrane og dets medarbejdere velkommen som en del af Ovivo-familien, efter at vi med succes har samarbejdet med dem i flere år, siger Marc Barbeau, president og chief executive officer hos Ovivo i en pressemeddelelse.

Cembrane fortsætter under eget brand og fortsat med Lasse Andreassen som administrerende direktør.

- Ovivo er en førende virksomhed inden for vand- og spildevandsbehandling, med hvem vi har udviklet et tæt og stærkt forhold gennem årene. Jeg tror det er den perfekte sponsor med en strategisk og global rækkevidde, der kan understøtte den langsigtede succes og udvikling af Cembrane og dets medarbejdere, siger Lasse Andreassen.

Cembrane omsatte i 2020/2021 for 38,6 millioner kroner og et overskud før skat på 1,5 millioner kroner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078