23948sdkhjf

Verdens længste skaterbane er en dansk regnopsamler

ÅbenHeden hedder en ny grøn park, der forbinder Høje Taastrup Station med shoppingcentret City2 og snor sig gennem hele Høje Taastrup C.

Den nye park har både grønne oaser og plads til aktiviteter, men hovedattraktionen i parken er ifølge pressemeddelssen fra Høje-Taastrup Kommune verdens længste skaterbane, som er knap en kilometer lang og også kan opsamle regnvand.

Grøn oase

- Parken vil binde byen bedre sammen, for nu bliver det nemt og helt naturligt at gå fra Høje Taastrup Station til City 2 og til de boliger, butikker og erhvervslejemål, der snart vil summe af liv. Og med skaterbanen får vi både en unik attraktion og en klog klimaløsning til opsamling af regnvand, sagde borgmester Michael Ziegler i forbindelse med åbningen.

Høje-Taastrup C er en ny bæredygtige bydel med plads til 4.000 beboere samt butikker og erhvervsliv. I den nye park bliver der plads til markeder, teater, opera og koncerter - blandt andet i et amfiteater - og der er udover beplantningen et særligt område, hvor børn kan lege og lære om naturen.

Skater-bassin

Ved store regnskyl bliver vandet samlet op i skaterrenden og ledt hen i et 4.500 kubikmeter stort bassin. Via en pumpe føres vandet videre ud i drypslanger under jorden til al beplantningen i parken.

Hele systemet fungerer således også som vandingsanlæg, hvor man bruger overfladevand i stedet for værdifuldt drikkevand. Samtidig kan man målrette, hvor der skal vandes. Vandingen styres digitalt via mobiltelefon.

Artiklen er en del af temaet Kultur.