23948sdkhjf

Professor: Vær varsom med efterisolering uden dampspærre

Selvom det kan være fristende at udelade dampspærren, når du efterisolerer, er det sikreste altid at have en tæt dampspærre i loftskonstruktionen

Når der efterisoleres i bygninger med ventilerede tagkonstruktioner og uudnyttede tagrum, blæses eller udlægges der ved traditionel efterisolering ny isolering over loftskonstruktionen – for at reducere energiforbruget til opvarmning. Det sikreste er altid at have en tæt dampspærre i loftskonstruktionen, for i nogle tilfælde fører simpel efterisolering uden etablering af dampspærre til fugtproblemer i tagrummet.

- Alligevel overvejer nogle at udelade dampspærren. Og gør man det, er det vigtigt, at man gør sig klart, at det kræver en ’holden tungen lige i munden, siger Eva B. Møller, professor på DTU.

Hun har i samarbejde med Erik Brandt, civilingeniør på BUILD, og Thor Hansen, civilingeniør på Teknologisk Institut, udarbejdet erfaringsbladet ”Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum” ((ID-nummer: (37) 21 06 15.) , der er udgivet af Fonden BYG-ERFA.

- Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum kræver, at den eksisterende loftskonstruktion kan bedømmes som tilstrækkeligt lufttæt, at tagrummet er ventileret i overensstemmelse med gældende retningslinjer, samt at efterisoleringsarbejdet hverken nedsætter loftskonstruktionens lufttæthed eller ventilationen af tagrummet, fastslår Eva B. Møller.

Konvektion og diffusion

En dampspærre opsættes både for at stoppe luftstrømme og damptransport, og en tætsluttende dampspærre kan således forhindre, at der trænger fugt fra opvarmede rum op til bygningsdele i tagrummet.

Fugt kan transporteres via luft, der strømmer opad – kaldet konvektion – gennem utætheder i konstruktionen, hvilket for eksempel kan være huller i dampspærren eller utætheder ved gennemføringer og tilslutninger, f.eks. etablering af spots i loftet. Konvektion forhindres ved at gøre konstruktionen lufttæt ved f.eks. at tætne alle gennemføringer og samlinger i dampspærren.

Men fugten kan også transporteres ved diffusion, dvs. at fugten trænger igennem ikke-diffusionstætte materialer, en konstruktion kan godt være lufttæt uden at være diffusionstæt, det afhænger af hvilke materialer der er anvendt, fremgår det af erfaringsbladet ”Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum”.

- Ved efterisolering af tagrum er det især vigtigt at sikre tilstrækkelig lufttæthed i loftskonstruktionen og tilstrækkelig ventilation, da der ellers er risiko for skimmelvækst på overfladerne i tagrummet. Slipper der fugt ind i tagrummet, skal den fjernes ved ventilation, siger Eva B. Madsen

Efterisolering uden dampspærre

Tidligere anbefalede man at etablere en dampspærre, hvis den samlede tykkelse af den oprindelige isolering og efterisolering i loftskonstruktionen oversteg 150 mm. Undersøgelser har dog vist, at selvom en øget isoleringsmængde i loftskonstruktionen reducerer varmetilførslen til tagrummet, så påvirkes temperaturen i et velventileret tagrum ikke i betydende grad. Isoleringstykkelsen har derfor ingen betydning for, om der bør etableres dampspærre, angiver erfaringsbladet.

- Derfor skal der foregå en grundig vurdering inden efterisolering uden dampspærre – og der følger visse forudsætninger med: Konstruktionsdele i uudnyttede tagrum, spidslofter, skunkrum mv., som skal efterisoleres, skal være tilgængelige for inspektion. Lufttætheden i loftskonstruktionen skal være tilstrækkelig og uden revner, sprækker eller andre utætheder. Loftlemme, gennemføringer som f.eks. rør og kanaler og installationer i loftet som f.eks. lampeudtag og spots, skal være lufttætte, understreger Eva B. Møller og uddyber:

- Ved at inspicere det loftsrum der påtænkes efterisoleret og vurdere, om der er tegn på fugtskader i forvejen, herunder især skimmelvækst, kan man se, om den eksisterende loftskonstruktion hidtil har været tilstrækkelig tæt. Har den det, og man ikke ødelægger lufttætheden i forbindelse med efterisoleringen og heller ikke forandrer ventilationsforholdene, vil en efterisolering ikke forringe fugtforholdene og en dampspærre er derfor ikke nødvendig.

Når vi har set fugtskader i forbindelse med efterisolering skyldes det nok især, at ventilationsforholdene er blevet forringet; den nye isolering har ganske simpelt begrænset ventilationen ved tagfoden, siger Eva B. Møller.

En ny konstruktion er ikke blevet testet af virkeligheden som en ældre konstruktion er. Derfor kan man ikke være sikker på, at den er lufttæt nok uden en dampspærre. Og en test af husets lufttæthed vil ikke være tilstrækkeligt, da den går på hele huset og ikke alene loftets tæthed, forklarer hun.

- Ved nye bygninger anbefaler vi fortsat en dampspærre, fordi det ofte er den letteste måde at sikre lufttæthed på, siger Eva B. Møller og henviser til erfaringsbladet.

Læs også: Se her mester: Det er OK at efterisolere loft uden dampspærre, men...

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Send til en kollega

0.078