Kongeskibs-mysteriet: Alpha-maskineriet gik død - Forklaringen er helt lavpraktisk
I forrige uge læserne stifte bekendtskab med begivenhedsforløbet da Kongeskibet ’Dannebrog’ i sommeren fik motorstop på åbent hav og måtte bugseres i havn for nærmere undersøgelser. Skibet var genstand for omfattende undersøgelser. For hvad var det egentlig, der havde udløst de massive problemer?
'Dannebrog' havde fået knækket den ene stødstang i den bagbord motor. Udstødningsventilen i den pågældende cylinder sad fast i fuldt åben stilling. Også på den styrbord motor havde fået sin stødstang kraftigt beskadiget, og også her sad udstødningsventilen fast i åben position - nøjagtig ligesom på den bagbord motor. Man havde også observeret en kølevandsutæthed på en cylinder, hvorfor foringen på denne cylinder endte med at blive udskiftet to gange lige efter hinanden.
Negative konsekvenser
De forskellige motorhavarier havde haft negative konsekvenser for Kongeskibets besætning, der måtte se en spændende sejltur til Færøerne gå fløjten og i stedet måtte bruge sommeren på testsejlader i de indre danske farvande.
Men hvad var det egentlig, der var gået galt?
Dette har både Søværnet og eksterne motoreksperter forsøgt at få afklaret i månederne der fulgte.
Kommandør og ansvarlig for maritime systemer, Kim B. Meier, Materiel- og Indkøbsstyrelsen under Forsvarsministeriet, har haft ansvaret for at lede og koordinere arbejdet med at udbedre skaderne og skabe klarhed over, hvad der egentlig gik galt.
Kunne problemet ikke være forurenet brændstof?
- Det har vi undersøgt til bunds, og der var absolut ingen problemer med den marinediesel, som var i tankene på det pågældende tidspunkt.
Hypotesen
Hvad er så dit bedste bud på, hvad der forårsagede problemerne?
- Min hypotese er, at vi er inde i den samme boldgade som man også oplever i forbindelse med ældre køretøjer. Her er det jo en kendt sag, at hvis ældre køretøjer står inaktive i for lang tid, er der typisk noget, der vil bryde sammen, når man kører den første tur, forklarer Kim B. Meier.
Han henviser til, at Kongeskibets sejladsprogram blev næsten fuldstændig blev aflyst i 2020-sæsonen på grund af Covid-19 situationen. Det har betydet, at skibet lå inaktivt i gennem en hel sæson. Skibet blev igen taget i drift i foråret 2021 efter den lange nedlukningsperiode.
Ingen umiddelbar forklaring
Men hvad er så forklaringen på, at problemerne ikke fandt sted under den første tur, men først et godt stykke inde i sæsonen?
- Den del har jeg ikke nogen god forklaring på. For i den lange periode, hvor skibet lå stille, har man naturligvis vedligeholdt skibet som normalt. Man har gennemgået klassesyn med træk på udvalgte stempler og cylindre. Der var inden indikationer på, at noget skulle være galt. Ved uheldet den 10. juli var der noteret 200 driftstimer siden seneste motoreftersyn. Så at der skulle være foretaget noget under seneste eftersyn, som skulle give et nedbrud, er heller ikke sandsynligt, da det jo så ville være underligt, at disse problemer ikke viste sig i løbet af de første 200 timer efter eftersynet, lyder vurderingen fra Kim B. Meier.
Skal der ske noget ekstraordinært i løbet af den kommende vinter som opfølgning på problemerne?
- Nej. Ikke noget ud over det sædvanlige program. Under vinterpausen bliver motoren tørnet hver 14. dag, hvor der tørnes med ekstern smøreolietryk. Hvor det er muligt pga. dokperioden mv. og når Kongeskibet ligger i vandet bliver motorerne startet op for at holde dem i gang.
I fin form
Vil noget være anderledes når næste års program for ’Dannebrog’ skal lægges?
- Nej. Det bliver det samme program som alle andre år. Grundlæggende kan vi konstatere, at skibet er i fin form. Kongeskibet bliver ligesom alle andre skibe efterset efter alle de regler, som er opstillet af klassifikationsselskabet samt øvrige vedligeholdelsesforskrifter og skibet er i en hel tilfredsstillende stand i betragtning af, at der er tale om et 40-årigt maskineri. Vi har aflæst temperatur, tryk og andet nøgledata konstant siden havariet og der er absolut intet, der tyder på, at noget skulle være galt.
Din beslutning om IKKE at give skibet tilladelse til sejlads nord om Skagen betød, at skibet ikke kunne assistere Dronningen under hendes besøg i Grønland. Var det den rigtige beslutning i lyset af, at der tilsyneladende ikke var noget galt med skibet efter at skaderne fra nedbruddet var udbedret?
- Nej. Det fortryder jeg ikke. Hvis jeg havde frigivet Kongeskibet til sejlads nord om Skagen, så havde skibet været på vej mod Grønland, da det oplevede havariet med den ødelagte cylinderforing, som betød et nedbrud på den ene motor. Det havde selvsagt været noget alvorligere end at nedbruddet fandt sted tæt på dansk kyst. Så jeg er helt tilfreds med beslutningen, som alle i øvrigt var enige i. Hvis man havde fundet en helt konkret fejl, som efterfølgende var blevet udbedret, så kunne man med sindsro havde sendt skibet tilbage i sejladsprogrammet. Men sådan var situationen jo ikke.
Artiklen er en del af temaet Kultur.