23948sdkhjf

Det er nu, du skal hjælpe dine kunder mod indbrud, mester!

En sikker bolig starter med vinduerne. Dét gælder ikke mindst i december, da tyvene ikke holder juleferie. Er du tømrermester, så er vinterens renoveringer derfor en oplagt mulighed for at hjælpe kunderne med effektiv sikring af vinduerne, der er en af de langfingrede gæsters foretrukne indgange til huset.

Med en række enkle tiltag kan du nemlig nemt bidrage til at reducere risikoen for knuste rudeglas og mistede værdigenstande. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd bør vinduerne og dørene først og fremmest sikres, hvis huset skal garderes mod indbrud. Og dét råd møder opbakning hos Kenneth Pretzmann Bøgelund, der er teknisk chef hos vinduesproducenten Velfac.

- Da indbrudstyven ofte finder vej ind i boligen gennem vinduerne, er det en god idé at give vinduerne et sikkerhedstjek inden juleferien. Faktisk er sikring af vinduer og døre en af de mest effektive måder at komme indbrudstyvene i forkøbet på, slår han fast i en pressemeddelelse..

Indbrudssikring fra start

Ifølge Kenneth Pretzmann Bøgelund kan det være en rigtig god idé at indtænke vinduessikringen i forbindelse med vintersæsonens renoveringsprojekter. Skal du til at igangsætte en opgave, hvor vinduerne skal udskiftes, er en enkel og effektiv vej til mere sikre vinduer således en løsning, hvor indbrudssikkerheden er tænkt ind fra start:

- Når din kunde vælger vinduer, der har indbrudssikring indbygget som standard, er det muligt at spare en masse overvejelser. Samtidig undgår du at skulle eftermontere sikkerhedsudstyr, der påvirker vinduernes udseende, fortæller Kenneth Pretzmann Bøgelund og fortsætter:

- Hvis sikkerheden skal øges på eksisterende vinduer, kan enkle forholdsregler have stor effekt. Vinduerne kan først og fremmest eftersikres med beslag og sikringsskinner, der gør det sværere for tyven at få adgang til boligen ved hjælp af redskaber som koben og skruetrækkere.

Desuden bør vinduerne sikres mod en såkaldt underboring, forklarer Kenneth Pretzmann Bøgelund:

- Ved en underboring borer tyven ind gennem vinduets ramme og drejer låsemekanismen. Det kan undgås, hvis hasper og paskvilgreb sikres forsvarligt. Har vinduerne hasper, kan de udskiftes til en model med en lille sikring på toppen. Har vinduerne derimod paskvilgreb, kan de udskiftes til greb med indbygget lås, forklarer han. Han runder af med endnu et godt råd:

- En del indbrud sker ved, at tyven fjerner ruden efter at have pillet de udvendige glaslister af. Du kan spænde ben for denne metode ved at skrue glaslisterne fast med envejsskruer. Eller simpelthen vælge sikkerhedslimede ruder eller vinduer, hvor glaslisten er monteret på indersiden, så ruden ikke kan fjernes udefra.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111