23948sdkhjf

Mette Munk tjente igen over 30 millioner

Wienerbrødsproducenten Mette Munk i Odense kom ud af regnskabsåret 2021/21 med et overskud på 30,2 millioner kroner - en nedgang på 1,7 millioner fra året før.

Selskabet oplyser ikke sin omsætning, men det fremgår af ledelsens beretning, at den er lidt højere end året før:

- Regnskabsåret 2020/2021 var igen stærkt præget af covid-19-pandemien. Der har i hele regnskabsåret været betydelige covid-19-restriktioner på alle vore markeder, hvilket negativt har påvirket omsætningen på både hjemme- og eksportmarkederne.

- Som en følge heraf har hurtige omstillinger og et fortsat fokus på detailhandel frem for den kriseramte globale foodservicesektor præget produktions -og
salgsaktiviteterne. Det er således lykkedes at vækste på udvalgte markeder og i perioder uden restriktioner, og herved samlet set opnå en mindre fremgang i omsætningen i forhold til året før, konstaterer ledelsen.

Prisstigninger

Virksomheden har ifølge regnskabet prisstigninger på vej.

- Løbende udgifter til covid-19-foranstaltninger, et ændret kunde -og produktmix grundet den
nødvendige øgede fokus på detailhandel samt begyndende prisstigninger på vore vigtigste råvarer og logistik i anden halvdel af regnskabsåret har påvirket vores indtjening negativt. Nødvendige prisforhøjelser til vore kunder er annonceret, men ikke slået igennem i regnskabsåret, hedder det.

Mette Munk har ikke haft underskud siden 2008, hvor der var et minus på 815.000 kroner. Siden 2013 har resultaterne svinget omkring de 35 millioner kroner, med en rekord på 43,6 millioner i 2014/15.

Produktionen i Odense består af både bake-off-løsninger og frosne, færdigbagte brød og kager. Hovedparten går til eksport, og Mette Munk har sine produkter ude i flere end 30 lande i Europa, Nord- og Sydamerika og Asien.

Mette Munk har siden 2014 været ejet af en af verdens største producenter af frosset bagværk, den schweizisk-irske Aryzta-koncern. 

Mette Munk
mio. kr. 2020/21 2019/20
Nettoomsætning 68,0 69,6
Resultat af primær drift 39,5 42,4
Resultat før skat 38,8 40,9
Årets resultat 30,2 31,9
Balancesum 222,7 222,8
Egenkapital 123,9 133,7
Antal ansatte 79 82
Regnskabsåret blev afsluttet 31. juli 2021
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Send til en kollega

0.096