23948sdkhjf

Er du den næste prismodtager?

Er du den næste prismodtager af Danish Composite Award fra Kompositsektionen?

Sådan én leder Plastindustrien nemlig efter nu. Og vil du med i opløbet om den præstigefulde kompositpris, er der åbnet for indstilling af kandidater frem til den 4. februar 2022.

Prisen gives til én eller flere studerende, der har fuldendt et afgangsprojekt eller tilsvarende i 2021, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element.

Formålet med prisen er at fremme kendskabet til – og interessen for – kompositmaterialer blandt studerende og samtidig styrke samarbejdet med landets uddannelsesinstitutioner.

Prisen består af et diplom samt en rejse eller en pengegave.

Anders K. Knudsen, sekretær for Plastindustriens Kompositsektion, fortæller:

- Det er afgørende, at vi som branche er med til at skubbe på talentudviklingen, da vi mere end nogensinde har brug for kloge hoveder i vores virksomheder. Danish Composite Award fungerer som et rygstød for dygtige studerende, der i slutningen af deres studie står på spring til en karriere med fokus på kompositter.

Læs mere om retningslinjerne for indstilling her.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Send til en kollega

0.062