23948sdkhjf

Ny virksomhed træder ind i fynsk robot-rugekasse

Odense Robotics StartUp Hub har fået et nyt medlem.

Det drejer sig om virksomheden SubBlue Robotics. Det oplyser Odense Robotics på sin hjemmeside.

SubBlue Robotics udvikler undervandsdroner til rengøring af skruer på skibe. Det er et arbejde man hidtil har måttet bruge dykkere til. Ved at automatisere opgaven kan den både udføres hurtigere og mere sikkert.

I dag findes der lignende løsninger til vedligehold af skibenes skrog, men lige når det drejer sig om skruen er opgaven mere kompleks. Derfor har SubBlue Robotics udviklet en opgave der kan simulere de bevægelser en dykker bruger, når han rengør skruen.

- Der er en lang række fordele ved at være i StartUp Hub, men den tekniske robotekspertise der tilbydes af hubben var en af de ting der trak mest. Som en del af hubben håber vi at få ny indsigt i robotudvikling og accelerere udviklingen af vores droneløsning. Vi håber især at øge robustheden i vores produkt, siger Michael Blom Hermansen på Odense Robotics’ hjemmeside.

Han er CTO i virksomheden som han har startet sammen med Don Clausen Evers, der er CEO. Anders Koksbang, der har en fortid hos Maersk blev desuden en del af virksomheden for et par år siden med ansvaret for forretningsudviklingen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Send til en kollega

0.062