23948sdkhjf

Tyggegummi-eventyr skal nu vokse sig endnu større

Med svenskerne fra Humble Group som nye ejere af tyggegummifabrikken True Gum i Glostrup er der nu lagt op til at få sat yderligere fart i væksten.

Det fortæller en af stifterne, Peter Juul Regnersgaard, der fortsætter som marketingdirektør efter salget, og som indtil nu har set True Gum-pakkerne lande i cirka 15.000 butikker i godt 20 lande.

- Humble Foods kan hjælpe os med rigtig mange ting. De har et stærkt netværk, masser af viden, et godt distributiuonsnet og adgang til nogle for os nye og spændende markeder, fordi de i forvejen ejer en stribe andre fødevarevirksomheder.

- ikke mindst i Tyskland har de en masse stærke kontakter, og de har jo bedre fat i det svenske marked, end vi har. Men de er også begyndt at skrabe i overfladen på store markeder i Asien og USA, nævner Peter Juul Regnersgaard.

Han regner med, at True Gums plastikfri produkter i løbet af et år eller to er ude i over 30 lande.

- Vores værdisæt flugter fuldstændig 

Om salgsprocessen oplyser Peter Juul Regnersgaard, at han og de øvrige stiftere i årenes løb har mødt folk fra Humble Group på et par messer.

- Lidt efter sommerferien kontaktede de os så og sagde, at de var interesseret i at høre om vores strategi og vores planer. Så har vi holdt et par møder, og det viste sig, at de gerne ville købe os. 

- Vi kunne allesammen se, at der var tale om et rigtig stærkt match, ikke mindst fordi Humbles værdisæt flugter fuldstændig med vores: Vi vil ud og skabe en vedvarende, positiv ændring på supermarkedshylder rundt omkring i verden, fastslår den nyslåede tyggegummimillionær.

Humble Group har i løbet af en kort årrække vokset sig til en stor spiller på markedet for produkter, der ifølge koncernen er gode for både mennesket og planeten - eksempelvis sukkerfri vingummi og slik tilsat vitaminer og mineraler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093