23948sdkhjf

Tour de France dikterer rådhus-renovering

Det er ikke til at se, men når Tour de France skydes i gang i København næste år, er tårnet på Københavns Rådhus ved at blive renoveret. Indvendigt. Og først når verdens mest prestigefulde cykelløb for længst har forladt hovedstaden, bliver rådhustårnet pakket ind, så arbejdet kan begyndt udvendigt – tv-billeder og tårnindpakning er ikke gode venner. 

Det skriver Berlingske på baggrund af et skriftligt svar fra Københavns Kommunes økonomiforvaltning. 

– Projektet er tilrettelagt, som det er, under hensyn til Grand Depart. Det er vurderet, at Rådhustårnet ikke vil lide overlast ved, at arbejdet udføres efter Grand Depart (åbningen af Tour de France, red.), fremgår det i svaret til avisen. 

Renoveringen inde forløber fra 2021 til 2023 med renovering af tårnets afstivning og af toppen af trappeløbet i tårnet. Fra foråret 2023 et lille år frem vil der være stillads på ydersiden af tårnet, hvor der skal udføres fugtudtørring, udskiftning af fugerne i ydermuren på tårnet og udskiftning af mursten. 

Prisen vil Økonomiforvaltningen ikke komme nærmere overfor Berlingske, da opgaven ikke har været i udbud endnu. 

Landets mest kendte klokker?

Københavns Rådhus på 105 meter er tegnet af arkitekten Martin Nyrop og opført fra 1892 til 1905. Murermestre var H.O. Rasmussen og Olaus Mynster. 

Lyden af det store tårnurs klokker høres hver dag kl. 12:00 i Danmarks Radio og hver nytårsaften kl. 00:00.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Send til en kollega

0.094