23948sdkhjf

Bruun Kola sagde nej tak til Løvens Hule - men lurer alligevel på at sælge en bid

- Målet må være, at vi køber en fodboldklub   

Colavirksomheden Bruun Kola i Horsens havde for nylig muligheden for at blive voldsomt kendt i hele Danmark, men indehaver Anders Bruun Rasmussen valgte at sige nej tak.

- Vi blev kontaktet af Løvens Hule, som gerne ville have os med i programmet. Men vi sagde nej, fordi vi jo ikke har andet en en god idé. Og så fordi, at hvis det stikker helt af, så er det sjovest, at vi ejer så meget som muligt selv, siger han.

Stifteren henviser til, at investorerne i tv-programmet ofte gerne vil købe en stor del af de virksomheder, de køber sig ind i.

Anders Bruun Rasmussen afviser dog langt fra, at han kan være interesseret  i at få en investor med.

- Vi taler med mange mennesker, og det kan godt være, at der kan komme en investor ind som ejer af 10 procent. Det kan måske også være 20 procent, siger han.

50-50

Anders Bruun Rasmussen ejer nu halvdelen af Bruun Kola, efter at han for nylig fik en erfaren fødevaremand med som ejer af halvdelen. En makker, der indtil videre holder sig lidt anonym i cola-sammenhæng.

- Han har ikke betalt noget for at komme med, ud over at han har brugt en masse tid og har skudt penge ind i vores fælles anpartsselskab. Vi har tilsammen skudt 100.000 kroner ind og har derudover lånt 200.000 i banken, fortæller Bruun Kola-stifteren.

Makkerparret har stor tro på, at de penge er rigtig godt investeret, og at de snart kommer til at yngle i stor stil. Antallet af kunder hos Bruun Kola er vokset støt, og flere er på vej.

- Vi er i dialog med nogle spændende spillere. Nogle, der driver mange restauranter/caféer, og som gerne vil have Bruun Kola ind i deres sortiment..I nogle tilfælde er det svært, fordi de ikke umiddelbart må tage os ind, da de har kontrakter med andre leverandører, påpeger Anders Bruun Rasmussen.

Hovedsponsor i Brøndby

Han og den nye makker har så stor tro på deres colaer, at de allerede er begyndt at drømme lidt om en fremtid med flere penge på kontoen.

- Målet må være, at vi tjener penge nok til, at vi kan købe vores egen fodboldklub,.siger Anders Bruun Rasmussen.

- Skal de så spille i brune trøjer?

- Altså, jeg er Brøndby-fan og min makker er gammel Esbjerg-fan. Hvis vi ikke kan købe en af de to klubber, kan det være, det ender med en lokal serie 2-klub. Men hovedsponsor i Brøndby - det kunne være sjovt, fastslår colamanden fra Horsens.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Send til en kollega

0.078