23948sdkhjf

Nu bliver stor fjernvarmeudvidelse en realitet

En stor udvidelse af fjernvarmen er på vej til at blive en realitet i Korsør-området i Slagelse Kommune.

Det skriver sn.dk med henvisning til en pressemeddelelse fra SK Forsyning, som har fået tilstrækkelig med opbakning til en udvidelse fra borgerne i Halsskov, den nordlige bydel i Korsør.

De blev spurgt, om de var interesseret i fjernvarme - og hvis udvidelsen skulle blive en realitet, skulle mindst 40 procent af dem sige ja og skrive kontrakt. Det mål er nu nået, og SK Forsyning går derfor i gang med at finde en entreprenør til projektet, oplyser energichef i SK Forsyning Carsten Lunde i pressemeddelelsen.

Potentielle fjernvarmekunder i Halsskov, som endnu ikke har skrevet kontrakt, kan indtil udgangen af januar komme med for 10.000 kroner. Derefter gælder normalprisen på 25.000 kroner, oplyser SK Forsyning.