23948sdkhjf

Danmarks Bedste Bøfsandwich: Mesteren er stadig mester

Panorama Mad og Vin i Silkeborg.lavede også i 2021 Danmarks bedste bøfsandwich.


Det mener den garvede flok bøfsandwichentusiaster, der kalder sig De Brune Riddere, og som hvert år siden 2012 har været rundt i  landet for at anmelde bøfsandwich. 


De har netop for andet år i træk givet prisen for Årets Bedste Bøfsandwich til restauranten midt i Silkeborg. Det er kun anden gang, at den regerende mester genvinder trofæet.

Fra 10 til 200 om dagen


De Brune Riddere fortæller i at Facebook-opslag, at sidste års kåring har medført enorm travlhed hos Panorama Mad og Vin.


- Ud over at gå fra 10 til 200 solgte bøfsandwiches om dagen, en hjemmeside der gik ned, da for mange sovsehungrende gæster ville bestille bord til bøfsandwich, så har den regerende mester også haft et prominent indslag på en landsdækkende tysk tv-kanal, som har betydet en del modige udenlandske gæster, der har ønsket at smage på den jyske klassiker, skriver ridderne i opslaget.


Den næstbedste bøfsandwich i 2021 var ifølge dommerpanelet fra Rasses Skovpølser i Skanderborg, som tidligere har vundet prisen i 2017 og 2019. På tredjepladsen kom Restaurant Klokken i Aarhus.


Om den vindende bøfsandwich i Skanderborg hedder det i De Brune Ridderes anmeldelse:


- Ligesom med ægte kærlighed, så er det altså det, der er indeni, der tæller. Men når det er sagt, så er Panoramas bøfsandwich nok den flotteste servering, vi har set. Det betyder ikke noget i forhold til karakteren, men det er da frækt ,når den brune skønhed ligger der og gør sig til.  Inklusive de hjemmelavede kartoffelchips, der indbyder til, at man straks smager på sovsen i bedste jydenacho-stil. 


De Brune Ridderes næstformand, Frederik Lundberg, er ifølge opslaget generelt imponeret over bøfsandwich-standarden:


- Bøfsandwichen i Danmark har aldrig set et højere niveau, end det vi så i 2021. Over det sidste årti er det kun gået én vej, og vi kan tydeligt mærke, at den venskabelige konkurrence hjælper til med at presse det opad.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344