23948sdkhjf

Afgørelse: Kommune må ikke give tilskud til privat træplantning

Enhver borger i Frederiksberg Kommune skal kunne se et træ fra sit vindue, og hvis de ikke kan, så kommer kommunen og planter et. Den praksis har i flere år været med til at brande Frederiksberg som en grøn kommune.

Men kommunen må ikke give private tilskud til at plante træer på deres private ejendom. Det skriver Ankestyrelsen i en afgørelse.

"På det foreliggende grundlag er det Ankestyrelsens vurdering, at det ikke
vil være i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne, hvis
Frederiksberg Kommune giver tilskud til, at private planter træer på
deres ejendomme," skriver Ankestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen ønskede ellers at oprette en tilskudspulje, som skulle støtte private, der ville plante flere træer på deres grund.

Kommunen ønsker, at der indenfor de næste par år skal plantes mindst 1000 nye træer på Frederiksberg og er villig til at betale 50 procent af prisen på træet.

Forvaltningen havde vurderet, at sådan en pulje ikke var forenelig med kommunalfuldmagten, men Frederiksberg Kommune bad i efteråret Ankestyrelsen om at komme med deres vurdering.

Men styrelsen har altså også vendt tommelfingeren nedad.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11