23948sdkhjf

Nrep sætter tidligere direktør fra MTH, NCC og Barslund i front for ny byggegren  

I løbet af de næste fire – fem opfører ejendomsudvikleren Nrep 10.000 boliger i Danmark. Størstedelen er egenudviklede projekter. For at styrke sine kompetencer som bygherre har selskabet derfor oprettet en særskilt byggeafdeling med ansvar for al byggeledelse fra udbud til aflevering. 

Arne Becker er netop blevet ansat som direktør til at stå i spidsen for den nye afdeling, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. 

– Hos Nrep har vi udviklet os markant inden for de seneste år, og vi er i dag en af landets største bygherrer. Derfor ser vi frem til at styrke holdet med Arne, som skal lede vores byggeafdeling og vores mangfoldige portefølje af projekter, siger Olli Fischer, investeringsdirektør, Nrep, i en pressemeddelelse. 

Arne Becker har beskæftiget sig med den nordiske byggebranche i mere end 20 år med ledende stillinger hos blandt andet NCC og MT Højgaard, senest som Chief Commercial Officer (CCO) hos Barslund.

Hos Nrep bliver han chef og sparringspartner for 10-15 projektchefer og -direktører, som han selv skal ansætte flere af. Udover at lede og udvikle byggeafdelingen, bliver hans vigtigste bidrag at skabe en struktur og kompetenceplatform, så udviklingsselskabet lykkes i sin bygherrefunktion. 

Central rolle

Som leder af Nrep’s nyoprettede byggeafdeling får Arne Becker porteføljeansvar for et projektomfang på 10.000 boliger – primært i hovedstadsområdet. Han skal endvidere styrke selskabets byggestyringskompetencer og får dermed en nøglerolle i virksomheden. 

– Nrep er en markedsleder, som udvikler sine egne projekter, og som gerne vil forandre branchen i en mere bæredygtig retning. Det er noget, som jeg har set frem til at blive en del af, ligesom jeg gælder mig til at sætte mine evner til byggestyring i spil i en bygherrerolle, siger Arne Becker i pressemeddelelsen.

Arne Becker har erfaring med at udvikle og lede forretningsenheder inden for indkøb, risikostyring, projektudvikling, design og konstruktion. Inden byggebranchen arbejdede han i fem år hos Arthur Andersen og Boston Consulting Group. Han er uddannet ingeniør fra DTU i 1996. 

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094