23948sdkhjf

Sjællandsk producent af transportbånd får jyske ejere

Efter 39 års dedikeret ejerskab har Hans Kristian Nielsen og Bjarke Birch Nielsen valgt at sælge Bøgeris Transportbånd til Niels Burcharth A/S. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

- Efter ejerskab i 39 år har jeg valgt Niels Burcharth A/S til at overtage Bøgeris Transportbånd A/S. Jeg er overbevist om at Bøgeris Transportbånd A/S vil blive endnu stærkere på Sjælland og Øerne. Vi holder fast i vores gode service og ikke mindst medarbejdere, der alle sammen har taget godt imod nyheden om det nye ejerskab, siger Hans Kristian Nielsen.

Bøgeris Transportbånd har hjemme i Sorø og har rødder tilbage til 1983. Virksomheden er leverandør af transportbånd og transportanlæg i hele Danmark og primært på Sjælland.

Hans Kristian Nielsen og Bjarke Nielsen fortsætter i virksomhedens ledelse, så virksomhedens samarbejdspartnere vil fremadrettet møde de samme mennesker, som de er vant til.

Bestyrelsesformand Bjarke Birch Nielsen, Bøgeris Transportbånd, udtaler:

- Vi i Bøgeris Transportbånd A/S er overbeviste om, at vi har fundet den helt rigtige køber, som kommer med et stærkt supplement og meget kompetent ledelse og erfarne medarbejdere, og som kan bringe virksomheden i en endnu stærkere og mere fremtidssikker position. Bøgeris Transportbånd A/S vil fortsat blive drevet fra adressen på Kragelundsvej 8 i Sorø.

Nicolai Hansen, CEO hos Niels Burcharth A/S, udtaler:

- Vi er glade for at få muligheden for at overtage ejerskabet af Bøgeris Transportbånd A/S. Virksomheden har en lang tradition for at yde høj service til sine kunder, hvilket passer utroligt godt ind i vores måde at drive forretning på. Det kan kun lade sig gøre med engagerede og kompetente medarbejdere og en dygtig ledelse, der ønsker udvikling. Begge dele er i høj grad til stede, hvorfor vi ser frem til et fantastisk spændende samarbejde.

Niels Burcharth A/S har hovedafdeling i Horsens hvorfra der konfektioneres transportbånd fra producenter som Dunlop Conveyor Belting og Chiorino S.p.A. Desuden leverer og servicerer virksomheden specialportløsninger til industri, logistik og luftfart.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081