23948sdkhjf

Tidligere statsminister skal hjælpe Femern over lærlinge-hurdle

Det er en stor udfordring at finde unge til at de hundredevis af lærlinge- og elevpladser, som entreprenørerne på Femern Bælt-tunnelen ifølge deres kontrakter skal oprette. For den primære byggeplads i Rødby ligger både langt fra de store byer, og tilslutning til de erhvervsuddannelser, som skal levere lærlinge til projektet, er faldende.

Med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i spidsen søsætter Sund & Bælt derfor et nyt fremstød, der skal skabe opmærksomhed om de gode job- og uddannelsesmuligheder, som byggeriet af Femern Bælt-tunnelen giver. Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

– Med Femern Bælt-projektet skaber vi udvikling og arbejdspladser, og ikke mindst 500 lærlingeårsværk, som også er attraktive for unge fra resten af Sjælland og fra Sydfyn og Langeland. Nu handler det om at få så mange unge som muligt til at bruge muligheden for at få en erhvervsuddannelse, siger transportminister Trine Bramsen i pressemeddelelsen.

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, et af Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekter, skaber tusindvis af arbejdspladser, og entreprenørerne er kontraktuelt forpligtet til også at oprette mindst 500 årsværk til lærlinge og elever.

Statsminister og Headspace  

Med Poul Nyrup Rasmussen som protektor, får Femern Bælt-projektet en ambassadør og koordinator med et bredt netværk både i fagbevægelsen, erhvervslivet og ungdomsorganisationerne, der kan bidrage til at løfte den fælles opgave om at få flere unge i uddannelse. 

– Femern har det hele, til vores unge, som søger den rette og mest fremtidssikre faglige uddannelse. Det er min ambition, at Femern bliver et fyrtårn og rollemodel for moderne, attraktive faglige kvalitetsuddannelser i Danmark, siger Poul Nyrup Rasmussen. 

Som led i den nye lærlinge-indsats, har Sund & Bælt også indgået en samarbejdsaftale med Det Sociale Netværk, som i regi af foreningens største initiativ Headspace arbejder for at øge unges trivsel og mentale sundhed. 

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen begyndte officielt den 1. januar 2021. Verdens længste sænketunnel vil stå færdig i 2029.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078