23948sdkhjf

NCC tager kunstig intelligens i brug på finske byggepladser

Ligesom mange andre brancher er den danske byggesektor i fuld gang med at forsøge at høste fordelene ved den øgede digitalisering. I den nordiske entreprenørkoncern NCC har den norske gren taget et nyt redskab i brug.

NCC Finland har med succes afprøvet et nyt digitalt værktøj til byggestyring på den indendørs byggefase af to bygninger i Helsinki: En 8.000 kvm boligbygning og en 9.000 kvm kontorbygning i Vallila, som ved årets udgang bliver det nye hovedkvarter for mediehuset MTV.

Løsningen, der er udviklet af bygge- og anlægsteknologivirksomheden Buildots, bruger et 360-graders kamera monteret på en hjelm, kunstig intelligens og digitale tvillinger til at give byggeledelsen et samlet overblik over byggeriets fremskridt og status. Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

Fra indretningsfasen til overdragelsen har AI-løsningen hjulpet NCC's projektstyring af bygningerne og holder styr på alt indvendigt arbejde.

De vellykkede pilottests udvides nu til at omfatte endnu en bygning, også i Helsinki.

Kvart milliard til nordiske ekspansion

Den nye digitale løsning giver ifølge folkene bag NCC mulighed for at opstille realistiske mål for byggeriet, hvor de hele tiden kan måle fremskridtene. Alt er baseret på data i realtid - og en enkelt datakilde betyder også, at man kan holde styr på alt udestående arbejde. Projektet kan desuden overvåges en tilhørende app. 

– Ved at bruge Buildots' løsning sparede vi meget tid på den ugentlige gennemgang af byggepladsen, og vi fik meget mere detaljerede og præcise oplysninger sammenlignet med vores gamle måde at indsamle data på, lyder det i pressemeddelelsen fra NCC's bygningsingeniør Aino Salmi. 

Buildots har allerede rejst mere end 40 mio. euro (279 mio. kr.) til finansiering af sine ekspansionsplaner og forventer, at samarbejdet med NCC i Finland vil bane vejen for fortsat ekspansion i hele Norden. 

– Vi er overbeviste om, at de samlede erfaringer fra pilotprojekterne med NCC i Finland vil styrke vores ekspansion i resten af Norden, siger Roy Danon.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095