IMPORTØRER Langt om længe står det nu klart, at den danske Renault-import fremover kommer til at blive varetaget af det svensk-portugisiske joint venture-selskab Hedin Caetano AB.
Der er med andre ord ro på importørfronten for Renault, og forhandlerne kan godt begynde at se lysere på fremtiden, selvom revitaliseringen af Renault i Danmark vil tage tid, lyder det fra brancheanalytiker René Tønder.