23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Nordiske Medier
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sådan får ufaglærte papir på deres kompetencer

Vejentil.nu hedder en ny hjemmeside, som Byggeriets Uddannelser netop har lanceret i samarbejde med de respektive brancheudvalg,

Vejentil.nu skal være med til at synliggøre brancheuddannelserne (tidligere ”kontraktuddannelserne”), som er branchernes egne uddannelser inden for traditionelt ufaglærte fag. De omfatter: Betonmager, Diamantskærer, Fugemontør, Maskinfører, Murerarbejdsmand, Nedriver, Porebetonmontør, Stilladsmontør samt Vejasfalttør.

Hjemmesiden hedder Vejentil.nu, fordi navnet repræsenterer vejen videre til en efteruddannelse inden for de traditionelt ufaglærte fag. Den skal få flere til at få øjnene op for fordelen ved efteruddannelse, men skal også præsentere brancherne som et alternativ til de klassiske håndværksfag, skriver Byggeriets Uddannelser i en pressemeddelelse.

Typisk varer en brancheuddannelse 1½-2 år, hvoraf 20-25 uger foregår på skole, mens resten af tiden er i virksomheden. Med en uddannelsesaftale mellem virksomhed og ansat gives der fuld løn under uddannelsen, mens virksomheden får refusion i de uger, medarbejderen er på skolen. Indtil videre er seks brancheuddannelser repræsenterede på hjemmesiden, men inden sommerferien forventes samtlige ni at være med.

 Begejstret direktør

Direktør i Byggeriets Uddannelser, Louise Pihl, er begejstret for den nye hjemmeside:

- Vejentil.nu er en indbydende hjemmeside, der giver folk mulighed for at hurtigt at få et overblik over brancheuddannelserne.

Til hvert fag er der lavet ny film, hvor f.eks. en nedriver fortæller om bæredygtigheden i sit arbejde. Alt, man skal vide, hvis man har lyst til at efteruddanne sig på én af brancheuddannelserne, findes på siden. Vi håber, at mange vil bruge hjemmesiden og sprede budskabet om den i deres netværk, da en brancheuddannelse er en fantastisk mulighed for at få papir på sine kompetencer, og der er gode jobmuligheder bagefter, understreger Louise Pihl.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078