En ny medarbejderanalyse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) viser dels markant vækst i mellemlaget blandt rådgiverne, dels, at andre faggrupper bejler til rådgiver-virksomhederne.
- Manglen på kvalificeret arbejdskraft er den altoverskyggende dagsorden. Derfor er det glædeligt, at især mellemlaget af rådgivere, med mellem 100 og 1.000 ansatte oplever så stor vækst på både omsætning og antallet af ansatte, siger Henrik Garver, adm. direktør hos FRI, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.