23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Nordiske Medier
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stigende energipriser kan blive en fordel for danske industrivirksomheder

Det gør ondt på pengepungen hos rigtig mange danskere for øjeblikket i takt med energiprisernes himmelflugt. Også mange virksomheder kan mærke, at el, varme og gas er blevet markant dyrere.

Men måske er det i virkeligheden godt nyt for mange danske virksomheder, skriver Børsen.

En ny analyse fra Danske Bank viser nemlig, at dansk økonomi er robust overfor stigende energipriser. Sammenlignet med resten af Skandinavien står danske virksomheder også stærkt, når det gælder om at absorbere de stigende priser.

Det skyldes blandt andet, at danske virksomheder gennem en årrække har investeret i energiforbedringer, og dermed er den danske industri ikke så energitung som vores naboers.

- Det er svært at sætte et præcist tal på, hvad de stigende energipriser betyder for danske virksomheders konkurrenceevne, men det er helt klart, at danske virksomheder står ret godt i en verden, hvor energipriserne stiger, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, til Børsen.

Antagelsen er tidligere blevet bakket op af beregninger fra Nationalbanken, der tilbage i 2014 lavede en analyse af, hvad den daværende firedobling af olieprisen betød for den danske lønkonkurrenceevne. Dengang lød konklusionen, at der var tale om en gevinst på 9 procent, svarende til en lønbesparelse på 27 kroner i timen.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/okonomi/industri-har-bolvaerk-mod-prishop-paa-energi?utm_source=seneste-nyt&utm_medium=row_1&utm_campaign=list_1

BREAKING
{{ article.headline }}
0.136