23948sdkhjf

Juiceproducent præsterede sit hidtil første overskud

Juiceproducenten Frankly Juice i Brøndby har efter syv år med underskud landet sit allerførste plus på bundlinjen: 2021-regnskabet viser et overskud på 1,1 million kroner efter skat, hvor der året før var et minus på 2,2 millioner.

Bruttofortjenesten steg fra 2,6 til 6,4 millioner.

Aktiemajoriteten i Frankly Juice blev lige før nytår overtaget af investeringsselskabet Helmicg Invest, ejet af serieiværksætteren Rasmus Helmich og hans familie. Resten af juiceselskabet er  ejet af stifterne Christian Bowall og Christian Seiersen.

Efter tidligere at have arbejdet hos Joe & The Juice stiftede de Frankly Juice i 2014 med et  koncept, der går ud på at levere frisk, økologisk juice til både virksomheder og private.

At underskud er vendt til overskud skyldes ifølge Christian Bowall, at Frankly Juice har haft rigtig gode omstillingsevner i forbindelse med corona-nedlukningerne i restaurationslivet

- Vi fik ret hurtigt omstillet os fra at arbejde meget med horeca til at give den gas ude i detail og på onlineplatforme. Og det er en af årsagerne til, at vi har lavet en turnaround, siger han til FødevareWatch.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062