23948sdkhjf

Varde laver Ukraine-taskforce, og V i Aarhus vil droppe russisk venskabsby

Det har været en tragisk og kaotisk weekend i krigsramte Ukraine, og flere danske kommuner reagerer på konflikten øst på.

Eksempelvis har Varde Kommune fra mandag morgen oprettet en taskforce til at hjælpe kommunens 416 ukrainske borgere med at håndtere krisen i deres hjemland.

Fakta om ukrainere i Varde

Kommunen oplyser, at dens 416 ukrainske borgere arbejder i landbruget, på produktionsvirksomheder eller er ved at en social- og sundhedsuddannelse.

Taskforcen skal blandt skabe overblik over, hvilke initiativer, der er sat i gang i kommunen i form af fx indsamlinger. Den skal også hjælpe og støtte de berørte borgere og deres børn i institutioner og på skoler.

Desuden er det også taskforcens ansvar at lave en liste over, hvilke bygninger og private borgeres tilbud, der kan indkvartere eventuelle ukrainske flygtninge, der måtte komme.

Kommunen vurderer, at den kan huse op mod 20.000 flygtninge.

Vil opsige samarbejdet med venskabsby

I Aarhus Kommune reagerer man også på den russiske invasion af Ukraine.

I et opslag på Facebook opfordrer rådmand Christian Budde, rådmand for sundhed- og omsorg, kommunen til at droppe aftalen med deres russiske venskabsby Skt. Petersborg.

- Fra det kommunale Danmark kan vi også gøre en forskel ved at sende et signal til Rusland om, at deres krigshandling er absolut uacceptabel. Derfor vil Venstre i Århus Kommune gøre, hvad vi kan for at ophæve Aarhus Kommunes aftale med Sankt Petersborg som venskabsby, skriver han.

Desuden opfordrer han til, at andre kommuner følger hans opfordring.

I en situation som denne tæller alle handlinger og min opfordring vil være at de øvrige danske kommuner også kigger kritisk på deres samarbejdsaftaler med russiske venskabsbyer mv.

Redaktionen på kommunefokus.dk er ved at få en oversigt over, hvilke kommuner, der har venskabsbyer i Rusland.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078