ARBEJDSKRAV Arbejdsmiljøreglerne er de samme, uanset om mekanikeren udfører sit arbejde hjemme på værkstedet eller mobilt ude hos en kunde. Det er essensen af en ny vejledning til mobile værksteder fra BFA Industri, som Bilbranchen/DI og Dansk Metal står bag.
De to parter, og andre aktører i autobranchen, har noteret sig, at nye mobile værkstedsservices hele tiden dukker op, og at flere værksteder tilbyder service af bilen på kundens adresse.