23948sdkhjf

Ny forskning om ældre bygninger: Det er meget mere klimavenligt at restaurere end at bygge nyt

Det er første gang, forskere har analyseret livscyklussen mellem et restaureret, et renoveret og helt nyt hus.

Forskningsprojektet viser, at den mest klimavenlige måde at håndtere ældre byggeri på er – ikke at nedrive – men derimod at restaurere og i forbindelse med restaureringen at benytte de samme materialer, der oprindelig blev brugt ved opførelsen af bygningen.

Det skriver Det Kongelige Akademi i en pressemeddelse, som har samarbejdet med Danmarks Tekniske Universitet om at udføre en komplet livscyklusanalyse (LCA) på ”Lærlingenes Hus”, et gammelt bindingsværkshus på Bornholm, der blev opført i 1887.

Undersøgelserne går i dybden med at se på de forskellige efterisoleringsgrader og istandsættelsesmetoder, man kan anvende, og sammenligner dem med klimaaftrykket fra helt nye bygninger.

Det er nødvendigt med et paradigmeskift

Forskningsprojektet rummer ifølge Thomas Kampmann, lektor ved Bygningskunst og Kultur, afgørende viden.

- Vores forskning viser, at det er nødvendigt med et paradigmeskift omkring hele vores tids trend med at rive gamle bygninger ned og bygge nye, ofte ud fra et ønske om at mindske klimabelastningen. Det er nødvendigt at Bygningsreglementet ændres fra ensidigt fokus på varmetab til at tage større hensyn til LCA og levetider i den samlede bygningsmasse, siger Thomas Kampmann.

Projektet tager afsæt i fire forskellige scenarier, som forskerne har lavet LCA-beregninger på. Resultaterne er herefter sammenlignet med, hvis man alternativt byggede et helt nyt, enten murstenshus eller træhus, så de opfyldte Bygningsreglementet 2020.

De fire scenarier og konklusion

Projektet tager afsæt i fire forskellige scenarier, som forskerne har lavet LCA-beregninger på. Resultaterne er herefter sammenlignet med, hvis man alternativt byggede et helt nyt, enten murstenshus eller træhus, så de opfyldte Bygningsreglementet 2020.

Scenarie 1: Huset restaureres som var det fredet. Alle de oprindelige vinduer, døre, spær, ydervægge mm., hvoraf flere allerede er 135 år gamle, repareres og istandsættes.

Der er efterisoleret med fortrinsvis diffusionsåbne, organiske isoleringsmaterialer og med forsatsrammer med energiglas for de oprindelige vinduer. Der er isoleret indvendigt på væggene med 75 mm isoleringsmateriale.

Scenarie 1b (laveste klimabelasning): Som 1, men med 200 mm isoleringsmateriale indvendigt på ydervægge og 40 mm på yderdørene.

Scenarie 1c: Som 1, men helt uden nogen form for efterisolering eller forsatsvinduer.

Scenarie 2: Huset renoveres som hvis huset skulle opfylde Bygningsreglementet 2018 med moderne materialer og teknikker. Der isoleres med 300 mm indvendig mineraluldsisolering og alle vinduer og yderdøre tænkes udskiftet til nye tolags energiruder fremstillet i træ/aluminium.

Undersøgelsen konkluderer, at den laveste klimabelastning opnås af scenarie 1b tæt fulgt at 1. Selv scenarie 2 er bedre end både et helt nyt murstens- og træhus, medens den største klimabelastning kommer fra det gamle hus, hvis der slet ikke udføres nogen form for efterisolering (1c). Fordelene ved at restaurere frem for at renovere bliver endnu mere markante, hvis man forøger restlevetiden fra 50 til 100 år.

Undersøgelsen kan læses i sin fulde længde her.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094