Store miljømæssige udfordringer for havneudvidelse i Aarhus
For at skabe et sikkert fundament til den kommende havneudvidelse af Aarhus Havn er det nødvendigt at udgrave en betydelig del af havbunden, der hvor udvidelsen skal være. De umiddelbare planer for udgravningen er blot at dumpe materialet et andet sted i Aarhusbugten - en metode, der kaldes klapning, hvor havbunden graves op med et specialfartøjer, der har klapper i bunden, hvorefter den opgravede havbund dumpes et sted, hvor miljømyndighederne finder det forsvarligt.
Læs også: Havneudvidelse i Aarhus møder modstand
Metoden har dog skabt bekymring blandt borgere og ikke mindst sportsfiskere, der er bekymrede for metodens indvirkning på havmiljøet. Men nu får havnen hjælp fra forskere på Bioscience på Aarhus Universitet, der peger på, at klapning kan udføres forsvarligt, så påvirkningen af havmiljøet minimeres. Det fortæller TV2 Østjylland.
Læs også: Esbjerg Havn får grønt lys til stor havneudvidelse
- Klapning fører til, at vandet bliver uklart og der, hvor man gør det, vil havbunden blive dækket til, så de bunddyr, der lever der, dør. Hvis man tager de fornødne hensyn - altså gør det om vinteren og anvender en klapplads, der ligger langt væk fra land, så er effekterne på havmiljøet begrænsede, siger Stig Markager, som er professor ved institut for Bioscience på Aarhus Universitet til tv-stationen.
Farlig algefjerner
Men det er ikke kun hensynet til havmiljøet, som er en udfordring for havneudvidelsen og udgravningen til det nye havneanlæg. Ifølge Martin Mørk Larsen, der er seniorforsker ved institut for Bioscience på Aarhus Universitet ligger der også rester af stoffet tributyltin (TBT), der har været brugt mod algevækster på lystbåde siden 50’erne frem til 2008, hvor stoffet blev forbudt.
- Hvis man kigger i de resultater, de har fra deres prøver derude, så er der ikke noget TBT i. Men kommer man længere ned, så er der noget forurening tilbage, fra dengang man måtte bruge TBT, fortæller han til tv-stationen.
TBT er årsag til væksthæmning, sterilitet og organismedød.
Martin Mørk Larsen peger derfor på, at en løsning kunne være at dumpe det mest TBT-forurenede materiale på land.
- Til gengæld er der ikke noget TBT i de første en til to meter af havbunden, så det kan man sagtens dumpe ude i bugten, siger han til tv-stationen.
Artiklen er en del af temaet Politik.