Tålmodighed er en dyd. Det gælder også, hvis man vil bygge hus og beder kommunen om en byggetilladelse. Ventetiden er det sidste år steget med 16 procent i gennemsnit.
Der er dog store forskelle fra kommune til kommune. Seks dage tager det i Odder, mens der går 159 dage i København. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der bygger på tal for 2021 fra Kommunernes Landsforening.