23948sdkhjf

Region sender sygehusvaskeri i udbud

Det nye sygehusvaskeri i Region Sjælland får adresse i Tuse. Det har et flertal regionsrådet vedtaget.

Nu sendes opgaven med at opføre vaskeriet i udbud, og der er klimavenlighed på ønskesedlen.

- Vi ønsker på tværs af Regionsrådet så grøn og klimavenlig en løsning som muligt. Derfor har vi også besluttet, at vi ikke ønsker brug af fossile brændsler, som for eksempel naturgas, i det nye vaskeri, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.

Den endelige beslutning om energikilden til det nye vaskeri tages først i forbindelse med udbudsprocessen, og derfor er det endnu ikke fastlagt, hvilken løsning regionen vælger.

Udover at vælge en grøn løsning til driften af vaskeriet. Regionsrådet har desuden fokus på at genanvende den resterende returvarme for eksempel i det lokale fjernvarmenet, som Holbæk Kommune aktuelt overvejer at udvide.

Arbejdspladser bliver i lokalområdet

Vasketøjet blev tidligere vasket på vaskeriet på Holbæk Sygehus, som brændte i 2018.

Derfor var der brug for et nyt vaskeri, men medarbejderne, der skal sørge for, at det snavsede vasketøj bliver vasket og sendt tilbage til sygehusene, vil med stor sandsynlighed stadig komme fra Nordvestsjælland.

- Jeg er glad for, at vi ud fra en samlet vurdering af en række forhold er enige om placeringen i Tuse, og at arbejdspladserne dermed bliver i regionen. Det har været helt centralt, at vi fastholder arbejdspladserne i Nordvestsjælland, hvor det tidligere vaskeri også lå placeret, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.

Når vaskeriet står færdigt, vil det hovedsageligt være vasketøj fra Holbæk Sygehus samt Sjællands Universitetshospital i Køge og Roskilde, der skal håndteres på det kommende vaskeri.

Udfordret økonomi

Regionsrådet afsatte i maj 2020 65 mio. kr. til det nye sygehusvaskeri, et beløb som efter indeksering nu er på 67,4 mio. kr. Det er dog tvivlsomt, om pengene slår til.

Ifølge sagsbehandlinger vurderer regionens administration, at covid-19 og det stigende pres på materialer og arbejdskraft, rådighedsbeløb ikke er tilstrækkeligt til genopførelse af det nedbrændte vaskeri. 

Med beslutningen om placeringen i Tuse er der også udarbejdet en tidsplan for projektet. Her er grundkøb sat til 2. kvartal i år efterfulgt af udbud af entrepriserne i 2. halvår samt offentliggørelse af vindere og kontrakt primo 2023. Efter projektering, myndighedsbehandling og selve byggeriet og levering af maskinel vetes ibrugtagning af vaskeriet ultimo august 2024.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.078