23948sdkhjf

Licitationen mener: Kvinderne har også en plads i byggeriet

Kvindernes internationale kampdag i tirsdags var endnu en anledning til at sætte fokus på, at der i den grad er brug for kvinderne i landets bygge- og anlægsvirksomheder.

For branchen er heldigvis for en stor dels vedkommende kommet langt væk fra den Tarzan-kultur, som før i tiden prægede byggepladserne. En kultur som måske ikke ligefrem indgød til, at kvinderne valgte at kigge bygge- og anlægsbranchens vej, når de skulle vælge en erhvervsuddannelse.

For i en tid, hvor byggeriet mangler arbejdskraft, er der brug for, at langt flere kvinder vælger en uddannelse som tømrer, murer, maler eller elektriker.

Eksempelvis udgør kvinderne kun en lille procentdel af det samlede antal lærlinge på de elektriker- og vvsuddannelserne.

Så der er fortsat noget at kæmpe for. Også for at få langt flere kvinder ind i topledelser og bestyrelser i bygge- og anlægsbranchen. Det er dog ikke en vej at gå, som den nye ligestillingsminister Trine Bramsen (S) foreslår, at lave deciderede kvoter for kvinder i bestyrelserne.

Det må stadig være sådan, at det skal være kompetencer - som i et hvert andet job - der skal være gældende.

At man bliver placeret i en bestyrelse alene på grund af sit køn er at gøre kvinderne en bjørnetjeneste. Og skaber heller ikke nødvendigvis det bedste udgangspunkt for virksomhederne.

Men derfor bør virksomhederne selvfølgelig være langt mere åbne i deres rekruttering til ledelser og bestyrelser. For det lønner sig ikke særlig godt at være enøjet.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078