23948sdkhjf

Direktørskifte i Innovationsfonden

Innovationsfondens direktør, Anne-Marie Levy Rasmussen, har fået nyt job og forlader posten ved udgangen af marts.

Bestyrelsen konstituerer derfor fra 1. april vicedirektør, Annemarie Munk Riis, som direktør for fonden.

Annemarie Munk Riis har siden maj 2020 har været vicedirektør med ansvar for fondens partnerskabsprogrammer og internationale samarbejder. Inden hun kom til Innovationsfonden har hun arbejdet med innovation og partnerskaber i ledende stillinger i offentlig og privat regi og har en baggrund som ph.d. og cand.polit. 

Samtidig konstitueres Børge Lindberg, nuværende investment officer i Innovationsfonden og tidligere institutleder på Aalborg Universitet, som vicedirektør og leder af fondens Grand Solutions-program, internationale samarbejder og Innomissions.   

Bestyrelsen skal nu indlede processen med at finde en fremtidig ny direktør for Innovationsfonden.

Den ny-udpegede forperson for Innovationsfonden, Anders Eldrup, siger om Anne-Marie Levy Ramussen og skiftet:

- Jeg vil gerne på vegne af bestyrelsen sige tillykke med det nye job og takke Anne-Marie for hendes store indsats. Fonden er i dag landet godt i en ny landsdækkende struktur, og er godt på vej med implementeringen af strategien. Innovationsfonden er et vigtigt instrument i at bygge Danmarks fremtidige fundament og understøtte et konkurrencedygtigt og bæredygtigt velfærdssamfund. Sporene er lagt godt ud, og vi er derfor også glade for, at Annemarie Munk Riis har sagt ja til at fortsætte linjen, indtil en ny direktør er på plads.

Anne-Marie Levy Rasmussen indtræder i en stilling som head of global commercial operations hos virksomheden Bavarian Nordic. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.078