23948sdkhjf

Pajo Bolte solgt til svensk koncern

Befæstelsesgrossisten Pajo Bolte, med adresse i Hobro, er blevet solgt til den svenske koncern Bufab Group.

Pajo Bolte blev etableret i 1992 af Poul Anker Johansen, og virksomheden er siden da vokset til en af Danmarks ledende distributører at befæstelse til Industri og byggeri.

Siden 2006 har sønnen Lars Johansen været ansvarshavende direktør i virksomheden.

- Vi har igennem årene fået skabt en meget stærk service kultur i Pajo Bolte, og med udgangspunkt i en flad organisation, en række rutinerede medarbejdere, og et meget stærkt internt værdisæt, har vi opbygget en særdeles solid virksomhed, udtaler Lars Johansen i en pressemeddelelse.

- Det var egentlig for tidligt at tænke på et salg af virksomheden, jeg er jo kun lige rundet de 50 år, og jeg syntes stadig der er sjovt hver dag, jeg møder på arbejde, men vores dialog med Bufab har vist, at vi deler en række vigtige fælles værdier, og derfor har jeg helt ro i maven med af afhænde virksomheden nu, fortsætter Lars Johansen.

- Vi er også meget opmærksomme på, at en fortsat vækst af Pajo Bolte vil kræve investeringer i automatisering og digitalisering af vores kundelogistik, og netop på disse områder er Bufab med helt fremme i Europa, og der vil være mulighed for at opnå en række synergier, siger han.

Lars Johansen fortsætter som administrerende direktør i Pajo Bolte.

- Det er en fornøjelse, at Pajo Bolte slutter sig til Bufab Group. Pajo Bolte vil hjælpe os i forbedringen af vores aftryk i Danmark, samt forbedre vores ydelser til nye kundesegmenter i det nordiske marked. Pajo Boltes position i C-parts til byggeindustrien vil blive et godt match for Bufab. Overtagelsen af Pajo Bolte bidrager til vores vækstrejse i Segment North, og vi er glade for at byde vores nye kolleger velkommen til vores team, udtaler Karl Lemoine, M&A specialist Bufab Group.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.078