23948sdkhjf

Vild stigning: Antallet af madbude i Danmark er fordoblet

Antallet af selvstændige madbude i Danmark er eksploderet I løbet af det seneste år, skriver Fagbladet 3F.

I dag er der ifølge fagbladet registreret 25.103 selvstændige madbude hos Fødevarestyrelsen. Det er en stigning på over 10.000 på lidt over et år, hvor der 1. januar 2021 var registreret 12.695 aktive madbude. I 2018 var tallet 919.

Tallet omfatter både selvstændige takeaway-bude hos madleveringsplatforme som Wolt og Hungry og selvstændige chauffører hos dagligvarefirmaer som Nemlig.com.

- Vi ser en trend, hvor der er sket en vækst i mad- og dagligvareudbringning under corona-krisen, og udviklingen er fortsat, efter at samfundet er blevet mere normalt, siger Anna Ilsøe, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i platformsarbejde på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.

Anna Ilsøe hæfter sig ved, at det præcise antal bude kan være både højere og lavere end Fødevarestyrelsens registreringer. Det skyldes blandt andet, at tallene fra Fødevarestyrelsen kun omhandler fødevarevirksomheder – og altså dermed eksempelvis de selvstændige bude hos Wolt og Hungry - og ikke madbude, der er ansat, som budene er hos eksempelvis Føtex og Just Eat.

Wolt oplyser til Fagbladet 3F, at udbringningstjenesten nærmer sig 5.000 bude.

Læs mere om: Wolt
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142