23948sdkhjf

Jesper Arkil stopper som direktør – bliver bestyrelsesformand

 

Arkil Holding A/S får ny formand i form af hovedaktionær Jesper Arkil, oplyser selskabet i en pressemeddelelse onsdag.

Samtidig træder han tilbage som adm. direktør for selskabet og bliver afløst af Jens Skjøt-Arkil. 

Ændringen i sker i forbindelse med, at bestyrelsen i Arkil Holding har behandlet og godkendt årsregnskabet for 2021 i selskabet, der omfatter Arkil-koncernens danske og udenlandske aktiviteter. Virksomheden beskæftiger ca. 2.100 medarbejdere hovedsageligt i Danmark, Tyskland og Irland. 

Omsætningen blev 3,7 mia. kr. og resultat af primær drift blev 120 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 3,3 pct., oplyser Arkil Holding i pressemeddelelse med henvisning til endnu ikke offentliggjorte regnskabstal. Omkring 40 pct. af omsætningen stammer fra aktiviteter uden for Danmark. 

– Aktivitet og resultat i 2021 er realiseret på et tilfredsstillende niveau, særligt i udlandet, og en samlet set rimelig lønsomhed. Året var dog specielt i 4. kvartal præget af stigende omkostninger, som også ser ud til at påvirke det kommende år. Dette gælder i udpræget grad for asfaltaktiviteterne i Danmark og Tyskland, men også det noget større anlægsområde oplever udfordringer, udtaler Jens Skjøt-Arkil, direktør i Arkil Holding, i pressemeddelelsen.

Udsving i lønsomhed 

Generelt er aktiviteten stigende inden for projekter, som relaterer sig til den grønne omstilling og klimatilpasning. Specielt i Danmark udviser bygherrer stadig større interesse i løsninger, der kan bidrage til CO2-reduktioner og mindske klimabelastningen i både anlægs- og driftsfasen. Dette er aktiviteter, som opvejer den hidtil lave aktivitet på den statslige infrastruktur, der har præget de senere år i Danmark.

– Der er generelt høj aktivitet i den danske bygge- og anlægsbranche, hvilket vi også i Arkil har fordel af, , udtaler Jørgen Søndergaard, adm. direktør i Arkil A/S, som står for Arkil-koncernens danske aktiviteter.

– Vi har dog i 2021 oplevet udsving i lønsomhed, blandt andet forårsaget af stigende omkostninger på energi og bitumen, som især indgår i asfaltproduktion. Anlægsområdet påvirkes også heraf, nogle steder mere end andre, ligesom enkelte projekter er realiseret dårligere end forventet, tilføjer han. 

Ordrebeholdningen ved indgangen til 2022 peger på en fortsat tilfredsstillende aktivitet, men krigen i Ukraine og de afledte effekter med stigende omkostninger til råvarer og ydelser, der indgår i produktionen, forventes at have negativ indflydelse på lønsomheden i 2022. 

Bestyrelsen i Arkil Holding A/S

  • Birgitte Brinch Madsen
  • Steen Brødbæk
  • Flemming Lyngholm
  • Steffen Baungaard (næstformand)
  • Jens Skjøt-Arkil
  • Jesper Arkil (formand)

Ejere indtræder i bestyrelsen 

Fra selskabet lyder det også, at bestyrelsesformand Agnete Raaschou-Nielsen ikke genopstiller til bestyrelsen efter 12 år som bestyrelsesmedlem, heraf otte år som formand, en post som hun dengang overtog fra Niels Arkil.

Jesper Arkil og Jens Skjøt-Arkil træder begge ind som nye medlemmer af bestyrelsen, med Jesper Arkil som bestyrelsesformand.

Samtidig træder Jesper Arkil - som nævnt - tilbage som adm. direktør for Arkil Holding A/S, og ny adm. direktør er Jens Skjøt-Arkil. 

- Ser man tilbage på det forgangne årti, er der sket en forrygende udvikling i virksomheden, med både store muligheder og udfordringer, som det så ofte ses i entreprenørbranchen. Agnete har med sit indsigtsfulde og rolige overblik sat sit præg på retningen og værdierne og været en garant for den ordentlighed, som vi prioriterer så højt i Arkil, siger Jesper Arkil og fortsætter: 

- At vi som ejere nu træder ind i bestyrelsen, er det naturlige næste skridt for os og virksomheden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127