23948sdkhjf

Aktiviteten vokser, men bundlinjen står stille hos Niebuhr Gears

Niebuhr Gears kom ud af 2021 med et overskud før skat på 12,8 millioner kroner. Dermed landede Ikast-virksomheden på præcis samme niveau som året før. Det oplyser Niebuhr Gears i en pressemeddelelse.

Det stagnerende overskud kommer, selv om virksomhedens salg har været i vækst. Øgede omkostninger til el, logistik og stål samt udfordringer fra corona, medførte dog at resultatet ikke fulgte med op.

Resultatet betragtes dog som ”tilfredsstillende, omstændighederne taget i betragtning”, lyder det fra virksomhedens ledelse.

I forretningsområdet Industrial Gears, som fremstiller emner til landbrugsindustrien, byggesektoren, transportsektoren og industrien, har der været voldsom vækst, skriver Niebuhr Gears. Der er indgået partnerskabsaftaler med nye kunder, primært i Tyskland og Sverige, og forventningerne er, at denne vækst vil fortsætte ganske markant de kommende år.

Forretningsområdet Process Gears, som fremstiller emner i meget store seriestørrelser på fuldautomatisk og højteknologisk maskinpark, oplever også vækst, og der er derfor investeret yderligere i automation og kapacitet indenfor dette område. Der er fortsat dialog med nye potentielle kunder, og forventningerne til forretningsområdet er fortsat store.

Sidst men ikke mindst er der forretningsområdet Heavy Duty, der primært betjener vindmølleindustrien. Niebuhr Gears har igen i 2021 bevaret sin position som verdens største producent at tandhjul til vindmøllernes krøjesystem, og virksomhedens globale setup med produktion i både Danmark og i Kina har bevist sin styrke under corona, hvor der har været udfordringer med logistik samt fabriksnedlukninger, som netop er løst via det globale setup.

Vindmøllebranchen generelt er fortsat udfordret på indtjeningen, hvilket smitter af på både kunder og producenter. Forventningen til den grønne omstilling globalt bevirker dog, at der er meget store forventninger til kraftig vækst i de kommende år – specielt indenfor emner til offshore-vind.

Derfor har Niebuhr Gears iværksat investeringer i produktionskapacitet på fabrikkerne i både Danmark og Kina for at imødekomme behovet for større emner. Med disse investeringer vil Niebuhr Gears fremover kunne fremstille emner helt op til 8 meter i diameter.

Aktiviteten forventes at stige yderligere i de kommende år, og derfor er investeringer i produktionsudstyr, automation og personale generelt intensiveret – både i Ikast og Kina. I alt budgetterer koncernen med investeringer på cirka 30 millioner kroner i 2022.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094