23948sdkhjf

Højesteret frifinder staten i sag om registrering af teledata

Den årelange sag om registrering af borgernes teledata er afgjort i Højesteret, der frikender staten.

Højesteret frifinder staten i en sag, hvor en forening har påstået, at reglerne om teleselskabers registrering af borgernes teledata er ugyldige.

Det fremgår af rettens hjemmeside, og det er en stadfæstelse af Landsrettens afgørelse i juni.

Sagen handler om, at teleselskaberne indsamler oplysninger om alle danske telekunder et år tilbage i tiden. Det har stået på i årevis, selv om EU-Domstolen flere gange har kendt det ulovligt.

I starten af marts vedtog et politisk flertal en ny lov, der i vid udstrækning er en fortsættelse af den gamle. Reglerne er trådt i kraft onsdag, hvilket er samme dag, som dommen faldt.

Foreningen har forlangt, at Justitsministeriet skulle anerkende, at reglerne er ugyldige og skulle bringes til ophør. Men det afviser begge retsinstanser.

Selv om EU-Domstolen har rejst en vis tvivl om de danske regler, så angår det kun dele af bekendtgørelsen fra 2006 og ikke reglerne som helhed.

I de konkrete sager, hvor reglerne er i strid med EU-retten, er det op til danske domstole at tilsidesætte reglerne.

/ritzau/

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078