23948sdkhjf

Norsk gigant køber 3byggetilbud.dk

3byggetilbud.dk, som formidler byggeprojekter, bliver en del af Norges største mediekoncern, Schibsted. 3byggetilbud.dk har siden år 2000 formidlet byggeopgaver til et landsdækkende netværk af håndværkerfirmaer. Alene sidste år håndterede 3byggetilbud.dk over 70.000 byggeopgaver.

Det skriver 3byggetilbud i en pressemeddelelse

- 3byggetilbud.dk er en utrolig spændende og solid platform. De har lang erfaring med at formidle renoveringsprojekter fra forbrugere til håndværkere, og har en solid position i Danmark. Jeg ser dette som et perfekt match for Schibsted, og ser frem til at fortsætte rejsen sammen med deres dygtige team i København og Århus, siger Håvard Bungum, administrerende direktør i Schibsted Norge SMB, som også ejer en lignende platform – Mittanbud - i Norge.

 Martin Borgstrøm, CEO og stifter af 3byggetilbud.dk er meget tilfreds med opkøbet:

- Vi er selvfølgelig utroligt stolte og glade for, at vi nu skal fortsætte rejsen sammen med Schibsted, siger han.

- Hos 3byggetilbud.dk har vi nok altid gjort tingene lidt på vores egen måde. Samtidig har vi haft en mission om altid at have sorte tal på bundlinjen, mens vi udviklede virksomheden, så vi hele tiden kunne være uafhængige af andre og samtidig sikre medarbejdernes arbejdsplads. Vi var én af de første tjenester af sin slags i Europa, og jeg er stolt af, hvor vi er i dag, siger Martin Borgstrøm.

Stærke på data og digitalt

Schibsted står blandt andet bag Finn.no, mittanbud, VG og Aftenposten i Norge samt DBA og Bilbasen i Danmark.

Martin Borgstrøm ser frem til at blive en del af en international organisation af Schibsteds kaliber:

- Schibsted driver en lignende tjeneste i Norge og håndterer fire gange så mange opgaver som os. De er utrolig stærke på deres data og digitale salg. Samtidig har de kræfterne og en utrolig stærk organisation, der kan hjælpe til med at cementere vores brand i Danmark – til glæde for håndværkere og bygherrer, forklarer Martin Borgstrøm.

Ifølge Martin Borgstrøm skal produkter optimeres, så teknologien og kvaliteten bliver endnu bedre:

- Vi skal sørge for, at vores bygherrer oplever en endnu bedre service og at vores tilknyttede håndværkere vinder endnu flere opgaver gennem os. Og når man ser på Mittanbuds position i Norge med over 300.000 opgaver, ser vi selvfølgelig et endnu større potentiale i vores danske forretning. Det vil vi selvfølgelig se om vi ikke kan udfordre fremover, siger Martin Borgstrøm

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078