(Genrefoto: Coloubox)

 Boligjobordningen runder her i 2022 sin 11-års fødselsdag – men fra 1. april 2022 er der nu tale om et håndværkerfradrag kun med serviceydelser, men uden håndværk. DI beklager, at energirenoveringsdelen af Boligjobordningen dermed er helt afskaffet. Og man må også sige, at timingen - set i lyset af stigende inflation, renter og energipriser - bestemt kunne have været bedre.

Som en del af den økonomiske stimulans i forbindelse med coronakrisen blev håndværkerfradraget ekstraordinært udvidet i 2021. Det var hele tiden tænkt som et midlertidigt tiltag og derfor var det fornuftigt at rulle forhøjelsen af det årlige fradragsbeløb tilbage igen. Men det er trist, at det snævre flertal bag finanslovsaftalen for 2022 (S, R, SF, EL og KD) tog skridtet videre og helt afskaffede energirenoveringsdelen af håndværkerfradraget.

Det skete med henvisning til travlhed og høj beskæftigelse i byggebranchen – og det kan der næppe være to meninger om. Problemet er bare, at efter håndværksdelen af Boligjobordningen i 2016 blev målrettet til kun at støtte energirenoveringer efter en snæver ”positivliste”, har det været grøn omstilling og ikke beskæftigelseseffekten, der har været det primære formål med fradraget.

Siden 2016 har man nemlig ikke fået fradrag for fx køkken- og badeværelsesrenoveringer, indvendig maling, nye terrasser og vildmarksbade. I den proces er der da også sket det, at der nu er flere, der benytter servicedelen af Boligjobordningen for eksempel til rengøring end dem, der bruger fradraget til energirenovering.

Ubureaukratisk økonomisk incitament

Bevares, byggebranchen skal såmænd nok klare sig udmærket endda, men boligejerne bliver frataget et vigtigt, velkendt og ubureaukratisk økonomisk incitament til at sætte gang i energirenoveringer som for eksempel installering af varmepumper. Det er ellers en vigtig brik både i at leve op til vores klimamålsætning og i på sigt at gøre os uafhængige af Putins naturgas.

Tilmed ved vi, at forbrugernes efterspørgsel og adfærd er meget prisfølsom. Det kender vi ikke kun fra grænsehandel og almindelig tilbudsjagt - men også fra en række aktuelle befolkningsundersøgelser fra forsikringsselskaber og ejendomsmæglere m.fl., der peger på, at det stadig er hensynet til tegnebogen, der vægter tungest blandt boligejernes motiver for at energirenovere.

Selvfølgelig skal afskaffelsen af energirenoveringsdelen af håndværkerfradraget ses i sammenhæng med, hvad der ellers er af puljer til at stimulere energirenovering i de private hjem, som bygningspuljen, skrotningsordningen, afkoblingsordningen og fjernvarmepuljen. Og i nok så høj grad også med, hvad det er for en økonomisk virkelighed, der gælder her og nu i foråret 2022.

Klar til konstruktiv dialog

Med galopperende energipriser får mange husejere på den hårde måde ”med pisken” et incitament til at energirenovere – men det havde været godt, hvis der også fortsat var en økonomisk gulerod i form af håndværkerfradraget. For det er jo lidt molboagtigt, at man her tre måneder inde i året afskaffer det populære og velkendte energirenoveringsfradrag og så skal kompensere med øgede bevillinger til en myriade af forskellige andre ordninger, der skal opfylde nogenlunde samme formål. Man kunne have håbet, det var en Aprilsnar, men det er det desværre ikke.

Et snævert flertal i Folketinget har nu fjernet en ubureaukratisk ordning, hvor man ikke skal sidde i en online- eller telefonkø eller have sit projekt godkendt først, på en bestemt dato. Ved håndværkerfradraget vidste man, at man havde ret til fradraget og man kunne selv vælge, hvornår på året, man ville sætte en energirenovering i gang.

Men nuvel, vi går i DI og DI Byggeri gerne konstruktivt ind i en dialog om, hvordan de forskellige støttepuljer kan optimeres, samtænkes og forenkles.