23948sdkhjf

Efter forrygende år: Rival med nyt rekordresultat

Det går godt hos Rival. Med en bruttofortjeneste i 2021 på kr. 17,8 millioner kroner er der skabt en vækst på 64 procent i forhold til året før, og bundlinjen er fulgt godt med. Resultatet før skat blev i 2021 8,6 millioner kroner mod 3,8 millioner kroner i 2020.

- Vi har fundet vores særlige plads i markedet, hvor vi går efter de længerevarende partnerskaber med vores kunder. Vi oplever, at de har den samme interesse og kan se den fælles værdiskabelse, det giver. Samtidig har vi et yderst kompetent og motiveret medarbejderteam. De arbejder benhårdt på, at vi konstant har det rette produktmiks til de rigtige maskiner på de rigtige tidspunkter, så vi kan holde produktionen i gang 24/7, siger administrerende direktør Henrik Holvad, og fortsætter:

- Vi er naturligvis på lige fod med mange andre udfordret af konsekvenserne af både Covid-19 og krigen i Ukraine. Det betyder helt konkret, at vi kan have svært ved at leve op til den leveringsevne, vi har sat som mål og lovet vores kunder. Det lægger vi naturligvis åbent frem for vores kunder, som anerkender, at vi har en rimelig leveringsperformance med de vilkår, verden giver lige nu.

2022 tegner godt

Rival har en pæn ordrebeholdning med ind i 2022, og ambitionen for året er en yderligere vækst i bruttoomsætningen på 10 procent og med samme flotte bundlinje.

- Vi har gode forudsætninger for at få et rigtigt godt 2022 og har mange spændende nye ordrer i pipelinen, siger Henrik Holvad.

- Vi er opmærksomme på de udfordringer, udefrakommende faktorer kan spille ind med. Også her spiller vores stærke partnerskaber både op og ned i værdikæden en afgørende, positiv rolle, tilføjer han.

Rival A/S
mio. kr. 2021 2020
Bruttofortjeneste 17,8 10,9
Driftsresultat 9,3 4,6
Resultat før skat 8,6 3,8
Årets resultat 6,7 3,0
Balancesum 52,0 40,7
Egenkapital 17,2 10,5
Antal ansatte 50 47
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2021
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125