23948sdkhjf

Patentordning hjælper fynsk virksomhed med at udvikle poderobot

20 virksomheder ansøgte i går fra Region Syddanmark om at få del i Erhvervsministeriets patentvoucherordning.

Det er en ordning, der giver økonomisk tilskud til udgifter relateret til patentansøgninger. Formålet med ordningen er at hjælpe virksomheder med at få taget patent på deres opfindelser, så de står stærkere mod kopister, når der skal eksporteres.

Det er noget, der er aktuelt for Lifeline Robotics, der fik en patentvoucher i 2021 og har planer om at eksportere i fremtiden. Virksomheden er nemlig i fuld gang med at udvikle en poderobot, der kan håndtere en præcis og korrekt podning:

- Vi er på nuværende tidspunkt i gang med at udvikle teknologien, og vi har ambitioner om eksport i fremtiden. Vi vil gerne på det europæiske marked, og vi kigger også mod USA. Patentvoucheren har givet os spillerum til videreudvikling, fordi vi rent faktisk ved, at vi kan beskytte teknologien, når vi er klar, siger administrerende direktør Julie Dalsgard i en pressemeddelelse i en pressemeddelelse.

Lifeline Robotics udvikler i øjeblikket den teknologi, der skal realisere deres visioner om at aflaste den sundhedsfaglige sektor, beskytte sundhedspersonalet mod smitte og sikre en højere podningskvalitet. Virksomheden er da heller ikke i tvivl om relevansen af deres teknologi. Netop derfor har de tidligt på vækstrejsen lagt en patentstrategi:

- Vi har fra starten vidst, at vi er i gang med at udvikle noget helt nyt. Vi ved, at der er brug for vores teknologi, og når vi udvikler noget unikt, vil vi selvfølgelig også gerne beskytte det. Derfor har vi anlagt en stærk strategi for vores patenter. Patentvoucheren har betydet, at vi løber en mindre risiko, når vi starter en ny patentproces, fordi vi ved, at vi får dækket dele af omkostningerne, siger Julie Dalsgaard.

At patentvoucheren også er blevet revet væk i 2022 vidner om, at der findes et stort behov blandt små virksomheder, og det er ifølge direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen, Sune Stampe Sørensen, positivt:

- Det er glædeligt at se, at så mange mindre virksomheder tager godt imod tilbuddet om at komme i gang med patentprocesserne, og det vidner om, at de kan se værdien i at patentere deres opfindelser. Et patent vil typisk øge deres muligheder for at tiltrække investorer, eksportere og skabe vækst, hvilket i sidste ende kommer os alle til gavn i form af flere arbejdspladser, siger Sune Stampe Sørensen.

De virksomheder, der ikke får del i ordningen i denne runde, har mulighed for at få del i tilskuddet, når puljens anden runde åbner den 4. oktober. Den samlede pulje lyder på 5 millioner kroner i år, som fordeles ligeligt på de to ansøgningsrunder. Ordningen administreres af landets erhvervshuse, og de bekræfter, at virksomhederne har taget godt imod tilbuddet om tilskud

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.188