23948sdkhjf

Vestas trækker sig fra det russiske marked

I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine trækker vindmølleproducenten Vestas sig fra det russiske marked

Vindmølleproducenten Vestas vil trække sig fra det russiske marked.

Det siger administrerende direktør Henrik Andersen ifølge Dagbladet Børsen under selskabets generalforsamling tirsdag i Århus.

- Vi kan ikke andet end på det skarpeste tage afstand fra det, der foregår i Ukraine. Vi fordømmer det, og vi tager afstand fra det. Det skal der ikke herske nogen tvivl om, siger topchefen ifølge mediet.

Vestas har en nacellefabrik og en vingefabrik i Rusland. I starten af marts stoppede vindmølleselskabet al ny kommerciel aktivitet i Rusland.

Senere fortalte selskabet til Ekstra Bladet, at det havde sat fire vindmølleprojekter i Rusland på pause.

Meldingen fra Vestas betyder et farvel til både fabrikker og servicering af kunder i Rusland.

- Når vi trækker os fra Rusland, så trækker vi os fra både de kundeaktiviteter, vi har, og vi trækker os fra de øvrige aktiviteter, vi måtte have på fabrikker og andet, siger Henrik Andersen ifølge Børsen.

Samtidig gør han opmærksom på, at selskabet forlader Rusland på "kontrolleret og ordentlig vis".

Man vil ifølge topchefen have fokus på at sikre sine russiske medarbejderes sikkerhed og levevilkår.

Der vil ifølge Henrik Andersen komme en overgangsperiode, hvor "udvalgte aktiviteter" vil fortsætte.

Planen er en "ordnet overdragelse af vores forretning i overensstemmelse med international og lokal lovgivning," lyder det.

Vindmølleproducenten fandt i 2017 vej ind på det russiske marked, da Vestas indgik en aftale med det finske energiselskab Fortum om vindmølleprojekter i Rusland.

Fortum er også den eneste kunde, Vestas har i Rusland, oplyser direktøren på generalforsamlingen.

Vestas har i alt opstillet lidt mere end 1 gigawatt vindmøller i Rusland.

Det betyder, at landet ligger nummer 24 på listen over de største lande for selskaber målt på den opstillede kapacitet.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Fødeplan sender 60 millioner til udvidelse af fødeafdeling
Biogas-direktør efter milliardhandel: Vi fortsætter som om intet er hændt
Vild Lamborghini allerede udsolgt i Danmark: Her er mærkets første terrængående sportsvogn
Københavnsk møbeltrio er gået konkurs
Esbjerg tilbyder SOSU-uddannelse med løn - og mange tager imod tilbuddet
Regionerne sætter ind mod brug af plejepersonale fra vikarbureauer
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.141