23948sdkhjf

Tre nomineret til Dira Teknologiprisen 2022

Torsdag kunne Dansk Robot Netværk – Dira løfte sløret for de nominerede til Dira Teknologiprisen 2022.

De tre nominerede er:

  • Cobod International for 3D-printeren BOD2, der kan printe bygninger og andre strukturer i beton til byggebranchen.
  • Farmdroid for robotten FD20, der kan automatisere og samle flere processer i landbruget, som normalt kræver flere redskaber.
  • OnRobot for sin OnRobot Palleteringsløsning, der er markedets første komplette og standardiserede robot-palleteringsløsning, som kan automatisere pakning af paller og lignende.

- Teknologierne i år taler ind i en værdiskabelse. Det er teknologier, der både kan gavne virksomhederne og brancherne, og så er de alle tre med til at forbedre arbejdsmiljøet, siger juryen på Diras hjemmeside.

Dira Teknologiprisen uddeles til et nyt og unikt produkt, som er et resultat af udnyttelse af ny teknologi. Betingelserne er, at produktet skal kunne købes og leveres til danske kunder inden for seks måneder, det skal være med til at berige den danske robot- og automationsbranche og endelig skal produktet kunne fremvises til Dira Business den 5.-6. maj i Odense, hvor prisen også uddeles.

Juryen til Dira Teknologiprisen 2022 består af Bjørn Godske, journalist ved Ingeniøren, John Christiansen, head of R&D automation, Lego, Lasse Kieffer, entreprenør og investor, samt Jens Johansen, erhvervs- og porteføljekundechef i Vækstfonden.

Læs mere om: Dira
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078