23948sdkhjf

Moe bliver rådgiver på boligbyggeri med klodevenligt klimaaftryk

Under overskriften ”Boligbyggeri fra 4 til 1 planet”, har Realdania og Villum Fonden afsat 60 mio. kr. til en indsats, der skal fremme boligbyggeri med et 75 pct. lavere klimaaftryk end gennemsnittet.  

Ingeniørvirksomheden Moe får en central rolle som rådgiver på de eksempelbyggerier, toneangivende aktører opfordres til at bygge. Det skriver Moe i en pressemeddelelse. 

Ambitionen om at reducere byggeriets klimaaftryk skal ifølge parterne ses i sammenhæng med den såkaldte Earth Overshoot Day, der angiver, hvor tidligt på året klodens ressourcer for et år er opbrugt.I år var det sat til 28. marts - et udtryk for, at vi hvert år forbruger fire gange så mange ressourcer, som jordkloden reelt kan bære. 

Boliger udgør langt størstedelen af den danske bygnings-masse, og det er set fra Realdania og Villum Fonden hermed et vigtigt sted at sætte ind. Partnerskabet vil derfor inspirere førende aktører på det danske boligmarked til at skabe gode eksempler på boliger, hvor de grønne ambitioner udfoldes gennem innovation. 

Denne del af indsatsen kaldes Build The Future, og her vil Moe få rollen som bygherrerådgiver på de kommende demonstrationsprojekter. Ingeniørvirksomheden skal samtidig facilitere den vidensdeling og erfaringsopsamling, der er endnu et vigtigt element i indsatsen, så de nye opdagelser kan udbredes til den øvrige byggebranche. 

Vil skabe et økosystem af viden

En del af partnerskabets bevilling skal investeres i innovationsprocessen ved de enkelte projekter. Bygherrerne vil dermed få finansiel støtte til den udvikling, der løfter deres projekt til næste niveau. Det kan for eksempel være tiden brugt på idéskabelse, test og dokumentation af forskellige metoder og materialer eller byggeskadeforsikring ved brug af løsninger, der ikke er gennemprøvede. 

Derudover vil partnerskabet kunne stille ekspertise og data til rådighed, hvilket Moe skal være katalysator for, alt imens erfaringer fra de enkelte projekter indhentes og evalueres.

– Målet er at skabe et økosystem af viden, hvor vi leverer ekspertise ind i byggerierne og samtidig høster nye erfaringer, der kan deles på tværs projekterne og danne inspiration for hele branchen, fortæller Steffen Maagaard, koncernkompetencechef for Energidesign & Indeklima og projektleder hos Moe, i pressemeddelelsen.

– Vi har før taget del i flere af Realdanias demonstrationsprojekter og kan ved selvsyn konstatere, at der blev skabt ny viden, som er kommet andre projekter til gode, tilføjer han.

Ifølge planen vil tilblivelsen af de kommende demonstrationsbyggerier blive igangsat i starten af 2023.

I løbet af 2022 vil partnerskabet derfor arbejde på at finde samarbejdspartnere, der vil tage del i eksperimentet ved at opføre de nye demonstrationsprojekter i form af etagebyggerier, rækkehuse og 1-familieshuse. 

                                                             

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109