23948sdkhjf

Aalborg Kommune vælger nordjysk entreprenør til ny daginstitution

Bygningerne, som fra 2024 skal danne den daglige ramme om leg og læring for 20 vuggestuebørn samt 60 børnehavebørn i nordjyske Vodskov, skal opføres af et totalentrepriseteam med entreprenørvirksomheden Tom Jakobsen A/S i front.

Det oplyser det Aabybro-baserede firma på sin hjemmeside.

Totalentrepriseteam, der desuden tæller Arkitektfirmaet Hovaldt og det rådgivende ingeniørfirma Frandsen & Søndergaard skal forestå projektering og opførelse af den nye daginstitution i kanten af Hammer Bakker.

Opgaven er vundet i en projektkonkurrence, hvor bygherrerådgiver Niras og AaK Bygninger, der servicerer Aalborg Kommunes forvaltninger inden for den samlede kommunale bygningsportefølje, udpegede vinderen.

Daginstitutionen skal efter planen stå færdig primo 2024.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094