23948sdkhjf

Skatteminister: Billigst at lukke Aalborg Portland

I regeringens udspil til en CO2-afgift får blandt andre cementproducenten Aalborg Portland særbehandling og en lavere afgift end de fleste andre. Samtidig vil selskabet modtage støtte til grøn omstilling.

Det rejser en række spørgsmål til de ministre, der tirsdag præsenterer regeringens udspil.

- At lade Aalborg Portland lukke ville være en billig måde at løse opgaven med at nedbringe CO2-udledningen på. Men så når vi ikke formålet.

- For så lukker vi arbejdspladser, og CO2-udledningen flytter til udlandet, siger skatteminister Jeppe Bruus (S) på pressemødet.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) henviser til, at det er en forudsætning i klimaloven, der pålægger Danmark at mindske sit CO2-udslip med 70 procent i 2030, at det ikke må koste arbejdspladser.

- Det står i klimaloven, at reduktionerne ikke må ske på bekostning af arbejdspladser og vækst. Og med lækage (at udledning bare flytter geografisk red.) til følge, siger han.

Dan Jørgensen siger desuden, at den forventede milliardrabat og statsstøtte til grøn omstilling til Aalborg Portland, vil ske med krav om, at man udvikler klimaløsninger og CO2-indfangning, der mindsker udledningen på sigt.

Og det er også regeringens svar på, hvorfor det er så skidt at flytte cementproduktion til eksempelvis Tyskland, hvor det betydeligt mindre klimabelastende at producere det.

- Hvis vi bare lader virksomheder lukke og flytte til udlandet, så skubber vi ikke på den teknologiske udvikling, vi gerne vil have.

- Vi har højere ambitioner, fordi vi gerne vil udvikle løsninger i Danmark, som andre kan bruge, siger Dan Jørgensen.

De fem største udledere i Danmark står for over 40 procent at industriens samlede udledning. Derfor er det selvsagt et stort fokus på deres omstilling.

- Den billigste og mest effektive måde at mindske udledningen på ville være at lukke de fem. Men jeg tror vi har dækket, hvorfor det ikke er en løsning, siger Jeppe Bruus.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Ny bog fortæller om historiske huse, byggemetoder og tidstypiske detaljer
Søndergaard forventer prispres og mere grøn omstilling
Stor nedriver følger kollegaer og halverer sit overskud
Møbeludlejere henter 818 friske millioner
Tidligere smed og tillidsmand hjælper udsatte: "Hvis det er rigtig voldsomt, kommer politiet med"
Niels skiftede Indien ud med et plejecenter i Hadsund
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.141